Kendte8. september 2021

Kunne Schumacher-tragedien være undgået?

I den nye Netflix-dokumentar fortæller Michael Schumachers kone, at han var opmærksom på, at der ikke var optimale skiforhold.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Off-pist i Mirabel eller faldskærm i Dubai?

Det var de to muligheder, der blev overvejet af familien Schumacher den 29. december 2013.

Familien gik med skituren til de franske alper, og den endte på frygteligste vis.

Den tidligere Formel 1-verdensmester styrtede og slog hovedet ned i en sten. Og der blev vendt på og ned på familiens liv.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/gettyimages-826743814_cgettyimages.jpg

Michael Schumacher kørte for Ferrari fra 1996 til 2006. Foto: Paul-Henri Cahier / Getty Images

- Jeg har aldrig bebrejdet gud, for det der skete. Det var sort uheld. Det var så sort, som det kan blive, fortæller Michael Schumachers kone Corinna Schumacher grædende i dokumentaren

Det utvivlsomt sorte uheld førte til, at Michael Schumacher har kæmpet for sit liv. Lige siden den dag i december 2013.

Sneen ikke optimal

Det er og var absolut ingen hemmelighed, at Michael Schumacher elskede livet i overhalingsbanen.

Om det så var i det legendarisk Eau Rouge sving på banen i belgiske Spa eller et utal af faldskærmspring i træk fra flere 1000 meters højde var ligegyldigt. Han elskede adrenalinsuset.

Derfor skulle familien også lave noget d. 29. december 2013.

Det endte som bekendt med skituren i Mirabel. Men grundet forholdene overvejede familien noget andet.

- Kort før vi tager afsted siger han til mig, at sneen ikke er optimal. Vi kan flyve til Dubai og springe faldskærm, fortæller Corinna om sin samtale med Schumacher inden uheldet.

Men om det var sneen, skiene eller noget helt tredje, der forårsagede det frygtelige styrt, vides ikke.

Derfor har vi ikke stået frem

Familien har siden uheldet ikke fortalt om legendens tilstand offentligt, og der er i den grad blevet spekuleret om stjernens ve og vel.

Men med den nye Netflix dokumentar laves der om på det.

Flere familiemedlemmer sætter nemlig for første gang ord på, hvad ulykken har betyder, og hvordan deres forhold er til Michael Schumacher i dag.

Vi bliver også lidt klogere på, hvorfor familien har besluttet, at der ikke skal noget frem om hans tilstand.

- Vi forsøger at være sammen som en familie, som Michael godt kunne lide det, og som han stadig kan. Og vi fortsætter med at leve vores liv, siger Corinna og fortsætter:

- ”Privat er privat” som han altid sagde. Det er meget vigtigt for mig, at han kan fortsætte med at nyde sit privatliv så meget som muligt. Michael beskyttede altid os, og nu beskytter vi Michael, slutter hun.

Netflix-dokumentaren ´Schumacher´ udkommer den 15. september.

Sponsoreret indhold