Nyheder17. januar 2019

Verdens bedste Mikkel!! Danmark banker Norge

Danmark mødte Norge i puljefinalen, hvor danskerne trak det længste strå
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190110_dm_vm_handbold_2019_herre_052.jpeg
 (Foto: Dan Mariegaard)

I aftes var der puljefinale i gruppe C, hvor Danmark og Norge skulle kæmpe om førstepladsen.

Det var Danmark, der løb med sejren foran en fyldt Boxen i Herning, og drengene kan dermed tage fire vigtige point med videre til mellemrunden.

Hele kampen lå Danmark med et par mål foran Norge, og den danske sejr var aldrig i fare.

Kampen endte 30 - 26 til Danmark, og drengene står nu med en stor fordel i jagten på en plads i semifinalen.

De danske drenge førte ved pausen med 17-14, og det holdte hele vejen igennem anden halvleg

Mikkel Hansen viste klasse med hele syv mål i første havleg, og den nybagte far blev bare ved med at banke mål ind på stribe.

PSG-spilleren var helt outstanding i Herning, og holdets største stjerne endte med at lave 14 mål i alt.

Niklas Landin havde også en vigtig andel i sejren med sine mange flotte redninger, og var dermed en af grundene til, at Danmark ender på ti point og napper førstepladsen i deres gruppe.

Danmark kan tage videre fra deres gruppe som ubesejret.

Sponsoreret indhold