Nyheder4. marts 2016

”The Competition” færdig i "X Factor"

De unge fyre er ude af talentprogrammet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_cpo2961.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Thomas Blachman sendte ”The Competition” ud af "X Factor" fredag aften.

”The Competition” røg for anden fredag i træk i farezonen. Denne gang mod Mads Christian. Det var første gang i farezonen for både Mads og hans mentor Mette Lindberg.

Showet spændte vidt. Der var meget forskellig musik på programmet her til aften. For temaet var sange fra deltagernes fødselsår.

Reem var første deltager på gulvet med ”No Scrubs” fra 1999. 90’ernes store producer Remee var underholdt, men savnede mere plads til Reems stemme i det overproducerede hit fra slutningen af 90’erne. Og Thomas Blachman påstod, at han altid er enig med Remee.

”Clifforth & Hein” rockede med et covernummer af ”The Dors” ”Light my fire” fra 1968.

– Super cool, lød rosen fra Blachman, inden han begyndte at diskutere med Mette Lindberg om et tidligere liveshow.

Derefter var det tid til Alex, født i 1994, med et af Mette Lindbergs favorit 90’er-hit ”Missing”.

- Du har en sjov uengageret fremtoning, sagde Remee og understregede, at det var positivt ment. Blachman var glad for at høre Alex’ ”sovekammerstemme” igen.

”The Competition” var favorit hos de fleste bookmakere til at ryge ud. Drengene forsøgte at synge stemmer hjem med en udgave af ”Green Day”s ”Basket Case” fra 1994. Thomas Blachman var i sit kritiske hjørne. Han savnede charme og personlighed. Det endte med buh råb fra publikum.

- Er der ikke snart TV-Avis? spurgte Remee afbrydende, da Blachman angreb Lindberg for at lade ”The Competition” gå videre i sidste uge.

Showets yngste deltager, Mads Christian, sang den følsomme ”Trouble” af ”Coldplay” fra 2000.

- Den her sang klædte din vokal bedst, mente Remee. Blachman var enig, men fandt også et kritikpunkt.

- Din bedste liveperformance. Lidt Melodi Grand Prix i baggrunden.

Thomas Blachmans sidste tilbageværende deltager Andrew Murray er født i 1963. Han gav den gas med Elvis Presleys ”El Toro”. Det fik Remee til at bemærke:

- Genialt. Det perfekte match mellem mentor og artist. Det er som om Thomas bare har arbejdet på at få de andre af banen. Blachman kommenterede sin lidt usentimentale tilgang med ordene:

- Det er jo ikke mine børn, for fanden!

Søstrene i ”Embrace” lukkede og slukkede med ”Ready or Not” fra 1996. Det fik dommerne til nærmest at gå i rosende selvsving.

- Det at lave tre så stærke ting i træk hører til sjældenhederne. I vandt den gule førertrøje i sidste show, og I et også tæt på at have den i aften. Det er satme vildt, fastslog Blachman.

Sponsoreret indhold