Nyheder26. oktober 2014

Clemens udlover præmie på 1.000 kroner

Er du bedre til at pifte end Clemens?
Clemens på vej til Zulu Awards 2013.
Clemens på vej til Zulu Awards 2013.
 Foto: Thomas Laursen


Dansk humor kan være ubarmhjertig. Ikke mindst når vittighederne vises på landsdækkende direkte tv.

LÆS OGSÅ: - Jeg havde et enormt selvhad

Det måtte rapperen Clemens sande, da han for nylig kom en tur i Natholdets vridemaskine.

Komikeren Huxi Bach, der agerede Natholds-vært, havde nemlig fundet et klip frem fra skuffen, hvor Clemens i programmet "Toppen af poppen" gør et ufrivilligt komisk forsøg på at pifte.

LÆS OGSÅ: Clemens hepper på Uso

Indslaget med Clemens' pift, der lyder mere som en hvislen, affødte høje latterbrøl i studiet, hvor en anden "Toppen af poppen"-deltager, Barbara Moleko, var gæst.

Clemens slog efterfølgende klippet op på sin facebookprofil ledsaget af ordene:

- Natholdet driller. De er åbenbart lidt i tvivl, om mit pift er sejt nok, så lad os lige få bedømt, hvad et sejt pift er, skriver den danske rapper og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Clemens på vild kæreste-jagt

- Hvis der er nogen, der mener, de kan gøre det bedre, så del en video med dit forsøg her, så giver jeg sgu en 1000-kroneseddel til den, der gør det bedst, opfordrer han.

Opslaget, der har fået knap 300 likes, bliver mødt med opmuntrende ord af Clemens fans og facebook-følgere.

- Tænk, hvor mange mennesker, der har fået smil på læben over det. Hellere være til grin end slet ikke at være noget, skriver Heidi Christensen blandt andre.

LÆS OGSÅ: Smed tøjet til Zulu Awards

Ud af de fyrre kommentarer, som Clemens opslag indtil videre har affødt, er der dog kun én, der har taget opfordringen bogstaveligt og lagt en video af sin egen piften op.

Uanset hvad får Clemens dog rigelig lejlighed til at tage sin egen humoristiske revanche, når han mandag selv gæster det populære aftenshow.

Du kan se Clemens' noget kiksede pift her:

Opslag af CLEMENS.

Sponsoreret indhold