Claus Elming om “Vild med dans”-exit: Det er vemodigt

Sarah Grünewald, Claus Elming og Christiane Schaumburg-Müller

Sarah Grünewald, Claus Elming og Christiane Schaumburg-Müller

(Foto: Dan Mariegaard)

En epoke er slut for den 48-årige skærmhelt, Claus Elming.

Efter 12 sæsoner med Claus som vært på ”Vild med dans” har TV 2 valgt at ryste posen på værtsfronten – og det betyder et farvel til den rutinerede ræv, der til efteråret bliver erstattet af sin tidligere medvært, 36-årige Christiane Schaumburg-Müller.

– Det er selvfølgelig vemodigt at skulle sige farvel efter 12 sæsoner – det er jo en fjerdedel af mit liv! For det er jo klart, at jeg har elsket at lave ”Vild med dans” i alle årene, siger Claus Elming til SE og HØR.

– ”Vild med dans” er jo gået fra at være et nyt og spændende job til at definere mig som vært og person, erkender den sympatiske ungkarl.

Satser stort

Den populære vært kan se tilbage på utallige mindeværdige TV-øjeblikke og er da også lykkelig over sine ”mange vidunderlige oplevelser” med programmet.

– Alle sæsoner har været forskellige med nye kendisser, skiftende værter og nye tiltag, der hvert år har gjort det spændende og udfordrende, siger Elming og fortsætter:

– Men når det er sagt, er jeg også parat til at takke af – og det er et perfekt tidspunkt for mig, lyder det. 

(Se billederne af Claus Elming og hans medværtinder i "Vild med dans" nederst i artiklen)

Hvad tilværelsen nu skal byde på for Elming – der i oktober også stoppede som sportsvært på TV 2 efter 17 år – er der allerede helt styr på.

– Jeg tager en pause fra TV – og kaster mig i stedet ud i en både personlig og økonomisk satsning med mit website ”Gul klud” og konceptet ”picks”, som inden for amerikansk fodbold er kæmpestort i USA. Det prøver vi så at folde ud herhjemme – og forhåbentlig senere i udlandet – første gang til VM i fodbold til sommer, siger den charmerende NFL-entusiast, inden han med et smil indrømmer:

– Men det er også et sats, så det kan være, jeg om et år står ved ”Vild med dans”-døren og banker på ... 

Elming og damerne

I løbet af sine 12 sæsoner med ”Vild med dans” har Claus Elming haft fire smukke kvinder ved sin side.

Første makker var Christine Lorentzen, som han delte værtstjansen med i 2006 ...

I løbet af sine 12 sæsoner med ”Vild med dans”
har Claus Elming haft fire smukke kvinder ved
sin side.
Første makker var Christine Lorentzen, som
han delte værtstjansen med i 2006 ...
... herefter

(Foto: All Over Press)

... herefter fulgte 41-årige Andrea Elisabeth Rudolph, som fra 2007 til 2009 var ved Elmings side ...

Claus Elming om “Vild med dans”-ext: Det er vemodigt

(Foto: All Over Press)

... Hun blev afløst af 36-årige Christiane Schaumburg-Müller, som de næste tre sæsoner indtog dansegulvet med den garvede studievært – og nu altså vender tilbage til efteråret ...

... Hun blev afløst af Christiane
Schaumburg-Müller, 36, som
de næste tre sæsoner indtog
dansegulvet med den garvede
studievært – og nu altså vender
tilbage til efteråret ...

(Foto: All Over Press)

Sidste værtinde var 34-årige Sarah Grünewald, som Elming styrede showet med i sine sidste fem sæsoner.

... sammen med Sarah Grünewald,
34, som Elming styrede
showet med i sine sidste fem
sæsoner.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Læs mere om Claus Elming og "Vild med dans" i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close