Nyheder7. juli 2017

Claudia Rex vender tilbage til "Vild med dans"

SE og HØR erfarer, at den populære danser vender tilbage på dansegulvet, når "Vild med dans" starter til efteråret
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/2_134.jpg
 (Foto: All Over)

Efter to års pause vender en gammel kending tilbage på dansegulvet i årets "Vild med dans".

SE og HØR erfarer nemlig, at Claudia Rex er med, når "Vild med dans"-holdet bliver offentliggjort efter sommerferien.

Den kønne danser vil dog ikke selv bekræfte, at hun er med på holdet af professionelle dansere.

- Men altså, jeg vil jo gerne være med igen, siger Claudia til SE og HØR.

Selvom Claudia ikke vil bekræfte sin deltagelse, så skulle holdet af professionelle dansere, inklusiv Claudia Rex, være på plads til efterårets "Vild med dans".

Sidste gang vi så Claudia i "Vild med dans" var i 2014, da hun dansede med Johannes Nymark. De to nåede finalen sammen, hvor de tabte til Silas Holst og Sara Maria Franch-Mærkedahl.

Det var også i den sæson, at Claudia sprang lidt af en bombe. Hun skulle ikke længere være med i "Vild med dans". Hendes krop kunne ikke klare presset.

- Det er jo det med "Vild med dans", at man kan tage en beslutning, og så to år efter begynder man at savne det så meget, at man kan overtales. Men umiddelbart er jeg ikke med næste år. Det er noget, jeg har afgjort med min familie og min kæreste. Det er simpelthen, fordi kroppen trænger til en pause. Så det er min plan at lægge alt dans på hylden for en stund, siger danseren til tv2.dk.

Smerterne som Claudia har kæmpet med, har lægerne haft svært med at finde svar på, hvad kan være. Det fortalte Claudia, da hun i efteråret deltog i "Til middag hos".

- Lægerne kan ikke rigtig finde ud af, hvad der er galt med min krop. De klør sig i hovedet og siger, at det må være slidt. Jeg har opgivet at finde et svar, fortalte hun i programmet, hvor hun også fortalte, at hun holder smerterne nede med smertestillende piller.

Claudia Rex er altså tilbage i "Vild med dans", men selvom TV 2 altså nu hiver en gammel kending tilbage på dansegulvet, så er der en anden gammel kending, der ikke får lov til at vende tilbage i "Vild med dans".

Silas Holst ville efter to års pause nemlig gerne have været tilbage på dansegulvet, men det får han ikke lov til i denne omgang.

- Kære alle. Mange har spurgt, om jeg skal lave Vild Med Dans i år. Tænker jeg helst ville være den første til at svare jer. Og svaret er, NEJ det skal jeg desværre ikke. Jeg havde ellers sat mit efterår af til det og ville gerne. Men min deltagelse er "ikke nødvendig" i år, skrev Silas Holst på Instagram i tirsdags.

Claudia Rex har været med i "Vild med dans" seks gange. Hun har danset med Basim, Patrick Nielsen, Patrick Wozniacki, Joakim Ingversen, Johannes Nymark og Mads Laudrup.

Hun har været i finalen tre gange, men kun en gang er det blevet til en sejr. Det var da hun dansede med Joakim Ingversen.

Du kan se flere billeder af Claudia Rex i galleriet herunder

Fra kyske Rex til Claudia Sex

Sponsoreret indhold