Christopher inden ”Grøn Koncert”: Store forventninger

25-årige Christopher skal for anden gang underholde pigerne på Grøn med sin lyse stemme og sine lyse lokker.

25-årige Christopher skal for anden gang underholde pigerne på Grøn med sin lyse stemme og sine lyse lokker.

(Foto: Claus Poulsen)

Der er dømt hvin, fnis og måske et par besvimelser, når pigernes favorit, Christopher, indtager Grøn for anden gang.

Den 25-årige charmetrold har således meldt sig under ølhanerne til det, der tidligere hed Grøn Koncert, og den unge amagerkaner er klar til at levere varen.

– Jeg har virkelig høje forventninger, det kan jeg lige så godt sige, for det var superfedt sidste gang. Måske en af de fedeste festivaler, jeg har været en del af, lyder det fra popprinsen.

Ud over den blonde krøltop får damerne også fornøjelsen af blandt andre Rasmus Seebach, Scarlet Pleasure, Sivas og Ukendt Kunstner, når musikkaravanen triller i gang med den første koncert i København den 20. juli.

Christopher har været en del i udlandet, siden han i 2015 sidst var med på Grøn – blandt andet i Kina – men den danske stjerne glæder sig til igen at skulle på turné i hjemlandet.

– Alle danske byer er jo min hjemmebane. Det er virkelig fedt at komme rundt overalt i Danmark, for der er noget helt specielt over det, når folk herhjemme kender hele éns historie, har været med fra starten og kender alle sangene, siger Christopher om sine fans – af begge køn.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close