Nyheder11. maj 2016

Christianes mave vokser : - Se hvor stor jeg er blevet

Gravide Christiane fortæller i et blogindlæg, at hun nu er over halvvejs i sin graviditet – og så viser hun også, hvor stor maven er blevet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christiane_0.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Det kan godt være, at der stadig går mange måneder, inden at han ser dagens lys.

Men det er allerede nu tydeligt at se, at der ligger en lille dreng inde i maven på Christiane Schaumburg-Müller.

Den kønne TV-vært og blogger vokser og vokser nemlig – og nu har Christiane (som jo som bekendt venter barn med L.O.C.) valgt at dele et par billeder, der viser præcis hvor stor hun er.

I et blogindlæg på sin blog chrichri.dk har Christiane delt flere billeder, der viser, hvordan hendes gravide mave er vokset – og hvordan den særligt er vokset den sidste måned.

- Det er utroligt, hvad der sker med kroppen. Især i starten oplevede jeg, at jeg den ene dag kunne være helt oppustet, mens man dagen efter ikke næsten ikke kunne se noget, skriver 34-årige Christiane under to billeder, der er taget henholdsvis om morgenen og om aftenen. Og det er tydeligt at se den store forskel på hendes mave.

https://imgix.seoghoer.dk/christiane_er_gravid.jpg
 (Foto: Chrichri.dk)

Det er tydeligt at se, at Christianes mave vokser og vokser. Foto: Chrichri.dk.

Christiane er nu er over halvvejs i sin graviditet – og lykkelig over alt det, der sker og skal ske.

- Lykken gennemsyrer min krop på alle tænkelige måder, og jeg er et sted i mit liv, hvor smilet ingen ende vil tage. Dette er uden tvivl også begyndelsen på en bekymringsrus, der kun vil vokse i takt med, at livet inden i mig vokser. Og det er helt okay, for at blive forældre hører unægteligt sammen med bekymring. Det er hverken en overraskelse eller en nyhed, skriver Christiane på sin blog og tilføjer, at det hele dog ikke har været en dans på roser. For de første fire måneder gik bogstavelig talt med at kaste op.

- De første fire måneder + af min graviditet var ikke nær så romantiske, som jeg havde fået fortalt af samtlige af mine veninder. Menuen stod på døgnkvalme og opkast op til 7 gange dagligt – konstant. En ”skøn” cocktail af influenza blandet med tømmermænd, skriver Christiane på sin blog.

Du kan læse hele hendes blogindlæg - og se alle billederne - her.

Du kan se billeder af L.O.C. og Christiane i galleriet herunder:

Så glade var Christiane og L.O.C.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_73.png

Sponsoreret indhold