
Chok-syn: Slange kravler ud af tøjcontainer

Borgerne, der skulle af med tøj til genbrug, fik sig formentlig et chok, hvis de mandag passerede den lokale tøjcontainer i den skotske by Fife.
Omkring klokken 14 om eftermiddagen gjorde man nemlig et særegent fund, der kom krybende ud af lugen i tøjcontaineren.
Her kom en slange, som ikke bare bare var en snog, krybende ud af tøjcontaineren.
Forbipasserende kontaktede politiet, ligesom Scottish Society for Prevention of Cruelty to Animals blev tilkaldt for at indfange slangen, som heldigvis viste sig ikke at være giftig.
Dyreindfangerne oplyser, at der er tale om en rottesnog, og at de vil beholde den i deres varetægt syv dage, så en eventuel ejer kan melde sig.
- Jeg ville ellers op til flaskecontaineren, hvis jeg ikke havde set den, så var jeg besvimet på stedet, fortæller en lokal kvinde til lokalmediet The Courier.
- Det er ikke lige dét, man regner med at se en mandag eftermiddag, slår hun fast.
Du kan se billeder af slangen herunder:

