Nyheder 19. september 2017

Jan Fogs enke hårdt ramt: Charlotte Juul mister sin bolig

Jan Fogs enke, Charlotte Juul, mister sin city-lejlighed i København. Dødsboet efter Jan Fog - der mistede livet til kræft for to år siden - har nemlig sat hendes bolig til salg.
(Foto: All Over)

Charlotte Juul, som giftede sig med de kendtes ejendomsmægler Jan Fog et par år inden han i 2015 døde, flytter fra sin 116 kvadratmeter store city-lejlighed i København.

Dødsboet efter Jan Fog har nemlig sat hendes bolig til salg.  

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
  Dødsboet kræver 5.250.000 kr. for lejligheden, som ligger på 3. sal. - tæt på Hovedbanegården, Kødbyen, Fisketorvet og et hav af cafeer og restauranter.   Salget af 52-årige Charlotte Juuls bolig kan skyldes, at formuen - som Jan Fog efterlod sig - ikke er så stor som først antaget.   Jan Fogs huse på Strandvejen nord for København blev først solgt efter flere år og efter, der var blevet givet store afslag i prisen. Det tog således halvandet år at sælge Jan Fogs elskede strandvejsvilla, der lå direkte ned til Øresund.    I ejendommene var der tinglyst lån, som næsten matchede størrelsen på salgssummen af villaerne.   Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Charlotte Juul.   Jan Fog, der medvirkede i programmet 'Liebhaverne' på TV 2, døde i april 2015 efter at have kæmpet mod kræft. Han blev 66 år.   Se enkens lejlighed her.

Læs eller genlæs portrættet af Jan Fog: Kæmpede sig til tops og fik drømmen opfyldt

Portræt: Jan Fog kæmpede sig til tops og fik drømmen opfyldt

Sponsoreret indhold