Nyheder7. december 2016

Jan Fog efterlod kæmpegæld

Den 66-årige ejendomsmægler Jan Fog efterlader en kæmpe milliongæld efter mange investeringer i ejendomme.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_55.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Mens Jan Fogs 51-årige enke Charlotte Juul forsøger at komme til hægterne efter liebhavermæglerens død for godt halvandet år siden, smuldrer den formue, hun står til at skulle arve.

Og gæld for mange millioner samt løbende omkostninger til f.eks. grundskyld og forsikring skal modregnes i de summer, som salget af Jan Fogs ejendomme indbringer.

Ifølge advokat Uffe Thorlacius, der har ansvaret for dødsboet, vil der gå en rum tid, før behandlingen af boet er afsluttet.

Advokaten vil ikke udtale sig om selve dødsboet, men det er et faktum, at de første fire millioner kr. af Charlotte Juuls arv forsvandt, da prisen på Jan Fogs villa på Strandvejen i Klampenborg blev sat ned fra 34 til 29,9 millioner kr.

Den skuespilleruddannede Charlotte Juul har ikke reageret på SE og HØRs henvendelser.

Sponsoreret indhold