Nyheder17. februar 2016

Cecilie Hother er gravid: - Det er et lille mirakel

Cecilie Hother lider af sygdommen PCO, og lægerne havde derfor fortalt hende, at det kunne blive svært at blive gravid. Men nu venter den lyshårede TV-vært sit første barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/20608ced2bd9415c914e639838fcc617.jpg
 Foto: Mikael Rieck

En graviditet er altid en lykkelig begivenhed, men TV-værten Cecilie Hother er formentlig ekstra glad for sin kommende titel som mor.

Læs ALT om Cecilie Hother her.

Den lyshårede og smilende TV-vært lider nemlig af PCO – en hormonlidelse der kan gøre det mere svært at blive gravid. Men lykken har altså tilsmilet TV-værten, der over for ALT for damerne afslører, at hun venter sit første barn.

- Jeg havde jo fået at vide, at det sikkert ville kræve hjælp på grund af min PCO. Men vi besluttede at give naturen en chance på et halvt år og forventede derefter at skulle gå i hormonbehandling og til sidst inseminering, og vi indstillede os på, at der ville gå et par år, før vi stod med en dejlig baby på armen, siger Cecilie Hother til ALT for damerne og tilføjer:

– Naturen ville noget andet, end lægerne havde forudset, og jeg er sindssygt glad for, at det er gået så let. Det er sgu et mirakel, siger hun til damebladet.

Det er ikke længe siden, at Cecilie Hother åbnede op og fortalte om sit liv med PCO - en hormonsygdom, der kan give vægtforøgelse og problemer med at blive gravid. Cecilie Hother fortalte i den forbindelse af hun også haft kæmpet med skægvækst i ansigtet - noget der også forbindes med PCO.

- Når du lever af dit ansigt, bliver du pludselig ekstra skrøbelig og fokuseret, fordi du har et kamera i hovedet meget af tiden, fortalte Cecilie Hother i den forbindelse og tilføjede, at hun gennem årene har brugt 100.000 kroner på behandlinger. I dag har hun så åbnet en klinik, der skal hjælpe andre med lidelsen. Og så skal hun altså også til at vænne sig til, at der kommer en lille ny.

Læs ALT om Cecilie Hother her.

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_5.png

Sponsoreret indhold