Caroline Fleming: Overnat hos mig

Caroline Fleming

Caroline Fleming

(Foto: Dan Mariegaard)

Caroline Fleming ved om nogen, at det er sværere end nogensinde at være slotsejer.

Hårdt presset af Valdemars Slots gæld, der har rundet 11 millioner kr., forsøger den 42-årige mor til tre nu at skabe indtægter ved at leje dele af slottet ud som ferieboliger.

For eksempel kan du og tre andre juleaftensdag flytte i en slotslejlighed med køkken, moderne badeværelse, soveværelse og hyggelig stue med udsigt til Svendborg Sund og tjekke ud et par dage efter nytårsaften for 9847 kr.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Valdemar Slot

Valdemars Slot ligger naturskønt tæt på Svendborg, og i 12 generationer har den været i Iuel-slægtens eje. (Foto: Claus Poulsen)

Rengøring og vandforbrug er inkluderet i beløbet. Den største af de fem ferielejligheder, som Caroline Fleming lejer ud, kan rumme 15 beboere, og kan lejes fra under 1900 kr. i døgnet.

For Caroline Fleming, som tidligere i år mistede sin far, baron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff, er udlejning af ferieboliger blot en af mange aktiviteter, som igen skal få pengene til at flyde ind på slottets konti.

Du kan også booke et weekendophold i yogaens tegn, overvære DM i droneræs eller køre på mountainbike i slottets skove.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Thomas Helmig optræder til sommer på Valdemars Slot. (Foto: Mikael Rieck)

Og til næste år sørger Thomas Helmig, Jacob Dinesen og Kim Larsen for musikalsk underholdning på det naturskønne område.

– Der har været rigtig stor opbakning til de nye tiltag. Folk er begejstrede for, at der sker nogle aktiviteter her. Her er kønt og stort, så vi har jo pladsen til det, siger slottets marketingkoordinator Pernille Groth-Poulsen til SE og HØR.

Hun fortæller samtidig, at det i år er første gang, godset selv afholder det årlige julemarked. 

– Førhen har det været lejet ud, men i år har vi sat alle sejl til for at gøre det helt særligt. Længerne er fyldt med boder, og selve slottet er pyntet meget, meget flot, og Caroline kommer også, lyder det.

Læs hele historien om Caroline Fleming i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close