Nyheder10. august 2017

Camilla Martin køber nyt hus

Camilla Martin og ægtefællen Lars Nygaard har efter brud og genforening købt hus sammen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_193.jpg
 (Foto: All Over Press)

De blev gift, gik fra hinanden, blev separeret – og fandt sammen igen.

Og nu er Camilla Martin og Lars Nygaard så sikre på hinanden og en fælles fremtid, at de sammen har købt hus i Holte.

Den 43-årige tidligere badmintonstjerne og nuværende TV3-vært og hendes 46-årige IT-ægtefælle har betalt 7,8 millioner kr. for et sort træhus på 230 kvadratmeter og en knaldgul carport.

Ejendommen ligger for enden af en lukket vej og er nabo til naturområdet Frederiksdal Skov og Vaserne.

Parret har måttet grave dybt for at fjerne knasterne i ægteskabet. Forleden fortalte Camilla Martin i et interview med ALT for damerne, at hun har gået til psykolog for at slippe af med sine dårlige vaner – såsom at brokke sig over småting – således at det, der tidligere endte i et skænderi, i dag ofte ender med et godt grin.

Camilla Martin og Lars Nygaard har to sønner sammen. Sportsværten har tidligere været gift med badmintonspilleren Peter Gade.

Sponsoreret indhold