Nyheder29. juli 2018

”Bubbers badekar”: Tæt på lukning

Mange voksne rynkede på næsen ad den barnlige vært "Bubber", men børnene elskede ham.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bubber_2.jpg
 (Foto: Niels S. Andersen)

Ideen til titlen kom fra tegnefilmen ”Bennys badekar”. Badekarret og kostumet skaffede han selv, og i efteråret 1988 tonede Bubber for første gang frem med sit nye morgenprogram for børn på den københavnske Kanal 2.

Det skulle koste så lidt som muligt, så programmet skulle sendes live, og mange af ideerne opstod helt spontant i 23-årige Niels Christian Meyers hoved.

– I tøjkæden Deres på Strøget fandt jeg en stribet trøje og nogle smækbukser, der kunne fungere som kostume, fortæller Bubber i biografien ”Bare Bubber”.

Med tøjet i en plasticpose fik han øje på bogen ”Find Holger” i Børnenes Boghandel og kom på, at børnene kunne ringe ind til ham og finde Holger i billedbogen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bubber_2.jpg
 (Foto: All Over Press)

– Det var fantastisk at få lov at lave et aktuelt magasinprogram for børn, ”Snurre Snups Søndagsklub”, i 11 år, siger Bubber, når han skal pege på det sjoveste, han har lavet. (Foto: All Over Press)

– De voksne hadede programmet, fortæller Bubber.

– Dengang var der kun børneprogrammer med voksne mennesker og dukker. Det er det, som jeg er vokset op med. Jeg ville snakke med rigtige børn. Det var ikke gjort før, men jeg tog bare chancen. Det var direkte, så børn kunne ringe ind og blande sig, og det var børn på tre-fire år, der gjorde det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bubber_og_louise_toft.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Bubber har bl.a. været vært på ”Den store klassefest” og ”Scenen er din” – her med vinderen i 2007, Louise Toft. (Foto: Claus Poulsen)

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bubber_og_bs.jpg
 (Foto: TV2)

Han tog på afveje og i trøjen med 65-årige B.S. Christiansen og kom ind i ellers lukkede miljøer i ”Danmark ifølge Bubber”. (Foto: TV2)

Ville lukke ned

Cheferne på Kanal 2 krummede tæer og ville droppe programmet, men imens voksede bunken af børnetegninger, der blev sendt ind til Bubber, og telefonerne kimede.

Producenten Stig Hassners lille datter kom til at gøre udslaget: En morgen ved femtiden vågnede han ved, at hun stod inde i stuen med sin dyne i den ene hånd og sin sut i den anden.

– Bubber, Bubber, sagde hun og pegede på det slukkede fjernsyn.

– Hvis min datter er vild med det, må det være godt, for hun er det klogeste barn i verden, sagde Stig ifølge ”bare Bubber”.

Resten er historie. I 1990 blev ”Bubbers badekar” solgt til TV2, og Bubber fik sit landsdækkende gennembrud.

Sponsoreret indhold