Nyheder22. april 2010

Brian Sandberg: Smidt ud… igen

Endnu et sted har nægtet den højt placerede HA-rocker adgang til sine faciliteter
Brian Sandberg skal endnu engang til at finde et nyt sted at træne. Fitness.dk har nemlig smidt ham ud
Brian Sandberg skal endnu engang til at finde et nyt sted at træne. Fitness.dk har nemlig smidt ham ud
 Foto: Kenneth Scher

Brian Sandberg er efterhånden kun velkommen i Hells Angels' egne rockerborge. Adskillige restauranter har allerede bedt ham om at holde sig væk, i oktober sidste år annullerede ferie-resortet Club La Santa hans rejse til Lanzarote, ligesom træningskæden Well-come også frabedte sig hans tilstedeværelse.

Læs også: Nu fortæller han alt

Bekræfter udsmidning

Nu er det så Fitness.dk på Nygårdsvej i København, der har sagt stop.

- Jeg kan bekræfte, at jeg tirsdag modtog et brev fra fitnesscentrets afdeling på Østerbro om, at jeg ikke længere må vise mig der og træne, siger Brian Sandberg til Ekstra Bladet.

Læs også: Tiltalt i narkosag

Forsøgt myrdet før

Sandberg vil ikke uddybe grunden til afvisningen, men et bud er, at HA-rockeren med sin centrale placering i motorcykelklubben er oplagt mål i forbindelse med bandekrigen.

- Men jeg er vant til lidt af hvert på grund af min person. Derfor ryster det mig heller ikke, at jeg nu er smidt ud. Og det kommer i øvrigt heller ikke bag på mig. Det er alt, hvad jeg har at sige til den sag, udtaler Brian Sandberg til Ekstra Bladet.

Læs også: Jes Dorph-Petersen: Det er ækelt

Fjender fra indvandrergrupperinger har 2 gange før forsøgt at likvidere rockeren, der indtil videre er sluppet fra mordforsøgene med småskrammer.

Sponsoreret indhold