Nyheder16. juni 2010

Brian Laudrup: Tilbage på banen

Fodbold-ikonet har svært ved at lægge trøjen og stillede i weekenden op for dansk hovedstadsklub
Tilbage i trøjen? I hvert fald for en stund
Tilbage i trøjen? I hvert fald for en stund
 Foto: Lotte Lemche

Brian Laudrup overraskede alle, da han forleden kridtede støvlerne og løb på banen for Lyngby FC sammen med sønnen Nikolaj Laudrup.

Klubbens divisionsreserver tog imod GVI Gentofte i Danmarksserien, og det blev en usædvanlig kamp for både spillere og tilskuere. Det skriver Lokalavisen.dk.

Læs også: Begge huse til salg

En engangsforestilling

For med små 20 minutter tilbage af matchen entrerede Laudrup senior grønsværen - en gimmick som Lyngbys træner havde holdt hemmelig for både holdkammerater og søn.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/juni/laudrup-soentekst-jpg.jpg


Nikolaj og Brian Laudrup. I weekenden spillede de for første gang på samme hold i DBU-regi (Foto: All Over)

- Nicolaj har flere gange sagt, at det var en stort ønske fra ham at prøve at spille sammen med mig i en rigtig kamp, og da hans træner var med på spøgen, og reglerne også tillader det, så sagde jeg 'ok lad gå for denne ene gangs skyld. Hvis det skal være, så er det nu.' Jeg er jo ved at være en ældre mand på 42," siger Brian Laudrup til Lokalavisen.dk.

Læs også: Re-sepp-ten fra Japan?

Kan stadig lidt med bolden

Eks-landsholdsspilleren kunne dog ikke gøre meget for Nikolajs hold, der tabte kampen 2-1, men det ødelagde ikke noget for Brian Laudrup.

- Det var en ret sjov oplevelse, og når jeg kun skulle spille 20 minutter, så faldt jeg heldigvis ikke igennem, selvom flere af dem på 20 de sagtens kan løbe fra mig. Boldmæssigt kan jeg stadig lidt," siger en beskeden Laudrup, som understreger, at hans deltagelse på holdet var en engangsforestilling.









Sponsoreret indhold