Nyheder20. februar 2018

"Børnelokkerne" i aften: Mand gætter, at tv-hold står bag

Da Henrik Qvortrup og holdet bag "Børnelokkerne" på TV3 skal konfrontere en mand, mistænker manden, at et tv-hold venter på ham
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2018-02-20_kl._13.42.39.png
 Foto: TV3

I aften i "Børnelokkerne" er Henrik Qvortrup og hans hold på vej ud for at mødes med en mand.

Aftalen er, "Amalie" skal mødes med manden, som kalder sig "Maand" ved et pizzaria uden for København, og derefter skal de sammen hjem til hende, hvor han vil lave lasagne.

Men kort før tv-holdet ankommer til pizzariaet, skriver manden en besked, som kan tyde på, at de lige skal være ekstra opmærksomme.

- Gider ikke, at nogen skal tro noget. Hvis du nu står med et helt kamerahold, som tror, at det er godt TV, så bliver de skuffet, skriver manden til TV-programmets lokkedue.

Journalisten bag profilen "Amalie", som skal forestille at være en 13-årig pige, forsøger at undvige og tale udenom, men manden har faktisk gættet helt rigtigt.

- Kan ikke huske, hvilken kanal. Bare sådan noget, hvor de afslører ulovlige ting, fx. mænd ville have sex med mindreårige, skriver manden til den pige, som han tror, er 13 år.

TV3's journalist står og venter ved stedet, hvor de har aftalt at mødes, men manden er der ikke.

Han har ikke svaret på hendes seneste besked, men da hun spørger, om han er på vej, skriver han, at han er to minutter forsinket, og at hun ikke må gå.

Henrik Qvortrup mistænker, at manden allerede er på stedet, men gemmer sig og holder øje med journalisten.

Se klippet herunder. Og se, om manden dukker op, i programmet i aften klokken 21.00 på TV3.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold