Bitterfissen: Sommer på gården

Foto: Forlaget Turbulenz



Sommeren står for døren, underpermisionerne hænger til luftning, og Bethany luger vejkanten med flæsket i fri dressur. Nogen vil måske mene, det er upassende at gå nøgen rundt, andre vil mene, det er en offentlig vej.

Bitterfissen: Nasal-smølf, Skrævskæg og Sigøjner-Emmelie

Når man kombinerer lugning og solbadning, får selv den hvide måge under balderne sol. Er man uendelig intelligent som Bethany jo er, er det svært ikke at lade tankerne flyde, og således popper ubehagelige emner som Iben Hjejle op.


Iben Hjejle på forsiden af magasinet Liv. (Foto: Bonnier)

Ikke at damen normalt rammer Bethanys radar, dertil er hun ganske enkelt for uinteressant, det er mere det faktum, at man tilsyneladende kan retouchere midaldrende, småslidt posedame til at være så stram som Medinas Christopher (Han har været hos numerolog, nu er hans fulde navn "Medinas Christopher"). Sådan står hun i hvert fald knivskarpt - tilsat Cecilie Frøkjærs paryk - som forsidemodel i 'Liv'. Damebladet, der er målrettet kartoffelrækkernes øv-høns på 40+. Det er jo falsk markedsføring på linje med at kalde Skyr velsmagende, eller kalde Linse for en mild og naturlig pige.

Der findes kraftedemig ikke noget mere kvindeundertrykkende end dameblade. Et univers, der bliver dikteret af vandrende pinde, som bjæffer ordrer ud til ellers normale kvinder: "Få en fast numse", "Sylt med rabarber"...hold dog jeres forpulede kæft!!

Nææh, hvis Bethany havde et dameblad, skulle der kun være billeder af Pilou nøgen, en video vedlagt af Kaas-kæppen som Bethany har taget med sin natlinse, og billeder af kvinder, der rent faktisk har ædt de forpulede kager, vi åbenbart forventes at producere i stride mængder.

Men nok om dameblade. Bethany får blodstyrtning både foroven og forneden, hvis jeg skal tænke mere på det lort.
Bethany kan afsløre, at komikeren Jonatan Spang har fået en kæreste af den slags, man kalder kuvøseguf. Det var også på tide, han kom videre efter i årevis at ha' sukket forgæves efter Linda P. Trods manglende brystbehåring og spinkel kropsbygning var han altså ikke kvinde nok til hende. Bethany ønsker tillykke. Ved trods alt et og andet om at være håbløst forelsket. Pilou, jeg giver aldrig op!!!!

Bitterfissen: Mænd er svin

Her på falderebet må Bethany gå Go' Morgen Danmarks "familierådgiver", Lola skærebrænder, i bedene, og sende en indtrængede opfordring til Kronprinseparret. Det drejer sig om prinsesse Isabella. Nu må den flabede attitude snart høre op. Det var muligvis nuttet, at hun rakte tunge af pressen, da hun var to. Men når man er seks år gammel, skal man altså begynde at arbejde for sin apanage. Kronprins Frederik selv har rygstykker så stribede som røget bacon, hvilket må være årsag til den laissez-faire holdning han har til børneopdragelse, men Bethany ser ingen grund til at blive så blødsøden og afskaffe ordentlige opdragelsesmetoder såsom spanskrør og isolationscelle.

Det er trods alt til barnets eget bedste, så hun ikke ender som Lindsay Lohan og Amy Winehouse - Og vi betaler trods alt for at se pigebarnet i fine hvide strutskørter iført påklistret smil, renskurede knæ og små kække vink til befolkningen.

God sommer og Gud bevare Danmark. Bethany i særdeleshed.

Ovenstående blog-indlæg er skrevet af Bitterfissen Bethany. Seoghør.dk gør, hvad vi kan for at holde hende langt væk fra vores site. Men det er svært. Ifølge Bethany selv har hun via en villig kontakt i vores IT-afdeling hacket sig ind i vores systemer. Vi gør, hvad vi kan for at finde synderen og skal understrege, at Bethanys holdninger er hendes egne og ikke SE og HØRs.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close