Nyheder 19. februar 2016

Bendtner skal betale ved kasse 1

For 2 dage siden blev Nicklas Bendtner yderst upopulær i Vfl Wolfsburg, da han poserede ved siden af en Mercedes på Instagram. Nu skal han betale en bøde, lyder det fra klubbens sportsdirektør
Foto: All Over Press)

Han er ikke til at overse for tiden, Nicklas Bendtner. Hans plads i den tyske fodboldklub Vfl Wolfsburg er langt fra sikker, og senest er han nu blevet pålagt at betale en bøde, grundet et billede på  Instagram. 

Bendtner lagde for 2 dage siden et billede op på det populære sociale medie, hvor han står ved siden af sin sorte Mercedes. En dag som en hver anden i Hr. Bendtners liv, men problemet er, at hans klub sponsoreres af Volkswagen. En ups'er der koster, hvis man skal tro Wolfsburgs sportsdirektør, der netop har oplyst på et pressemøde, at den danske boldjonglør kan forvente at skulle hoste op med nogle skejser for sin fejl. 

Der er fortsat spekulationer om, hvorvidt billedet var et strategisk udspil fra Bendtners side, fordi han ønsker at forlade den tyske klub. Man har nemlig ikke set ham i klubbens seneste kampe, og der har været visken i krogene om, at han er på vej til kinesisk fodbold i stedet.

On my way to another session

Et billede slået op af Nicklas Bendtner (@bendtner3) den

Hvorvidt den danske fodboldstjerne skal til at lære kinesisk er endnu usikkert, men det forlyder, at han har pakket sine ting sammen i sin lejlighed i bydelen Fallersleben. Bendtner skulle efter sigende være tjekket ind på luksushotellet Ritz Carlton, hvor han afventer sin skæbne. Det skriver det tyske medie Wolfsburger Nachrichten. 

Sponsoreret indhold