Nyheder 22. juli 2018

Badmintonparret om babylykke: Afviser ikke comeback

Kamilla Rytter Juhl er gravid med sit og kæresten Christinna Pedersens første barn.
(Foto: Kaspar Wenstrup)

Til januar bliver to til tre for Danmarks succesfulde badmintonkærester.

34-årige Kamilla Rytter Juhl er nemlig blevet gravid ved kunstig befrugtning, og det har naturligvis gjort hende og kæresten, 32-årige Christinna Pedersen, jublende lykkelige.

– Da hun tog graviditetstesten, og den viste to streger, var vi to rigtig glade piger, som havde lyst til at skråle det ud til hele verden, fortæller Christinna til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Dan Mariegaard)

Kamilla er sat til at skulle føde den 7. januar næste år. (Foto: Dan Mariegaard)

Den vordende mor ser med stor spænding frem til, at parrets første barn, som de endnu ikke kender kønnet på, kommer til verden.

– Vi har arbejdet på at blive gravide sådan lidt on-off, fordi vi samtidig har spillet en masse turneringer på den anden side af jorden. Det har selvfølgelig gjort tingene lidt sværere for os.

– Så vi er glade for, at det her i foråret lykkedes for Kamilla at blive gravid, fortæller Christinna, som i bytte for et barn må give afkald på sin fjerboldmakker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Peter Grosen)

I oktober sidste år tog duoen fusen på det meste af Danmark ved at springe ud som kærester i en bog om deres makkerskab i badmintonhallen. (Foto: Peter Grosen)

Ikke helt slut

Selv om Kamilla Rytter Juhl har meldt ud, at hun foreløbig stopper med at spille badminton, så fortæller Christinna, at det ikke nødvendigvis behøver at være slut for altid.

– Vi vil ikke sige, at et comeback efter fødslen er helt udelukket, men vi vil heller ikke sige, at det med sikkerhed kommer til at ske, fortæller OL-stjernen om ketsjerkarrieren.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sponsoreret indhold