Bitter strid efter brud: Aura vinder lille sejr over Janus

Auro Dione og Janus Friis i København 2012. Nu taler de kun sammen via advokater.

Auro Dione og Janus Friis i København 2012. Nu taler de kun sammen via advokater.

Foto: Mikael Rieck

De havde planer om at gifte sig og leve lykkeligt - og velhavende - til deres dages ende.

Men kærligheden mellem sangerinden Aura og Skype-milliardæren Janus Friis endte alt andet end lykkelig. Det endte i stedet i en bitter millionstrid.

For Skype-milliardæren, der friede til Aura i 2013, sagsøgte nemlig sin eksforlovede for et svimlende millionbeløb, i alt 32 millioner kroner – og så forlangte han også, at Aura returnerede en række ”kærlighedsgaver”, som hun fik under sit forhold til Janus Friis.

Blandt andet en forlovelsesring med ægte diamanter til en værdi af over tre millioner kroner.

Lige netop dén ring var i sidste uge omdrejningspunktet i retten i Los Angeles – og her endte det altså med en sejr til Aura.

Det skriver BT.

Den californiske ret besluttede nemlig, at sagen ikke kunne foregå ved domstolen i Los Angeles, men at den i stedet skal føres ved den danske ret.

Argumentet var blandt andet, at de californiske retssale er overbebyrdet, og at de derfor helst ikke vil bruge tid på sager, der ikke har relevans for lokalsamfundet.

Janus Friis havde ellers gennem hele forløbet forsøgt at få sagen afholdt i USA, mens Auras advokat havde forsøgt at argumentere for, at sagen burde føres hjemme i Danmark, da ingen af parterne længere bor i USA.

Med afvisningen har Aura, der bærer det borgerlige navn Maria Louise Joensen glæde sig over en foreløbig sejr i sagen mod eks-kæresten.

- Nu har Friis så tabt begge de sager, som han anlagde i USA. Det betyder at der endelig er sat prop i de udgifter til advokat i USA, som Friis løbende og helt bevidst har påført Aura. Forhåbentligt betyder den tabte sag, at Friis kommer til fornuft og slutter de øvrige tilbageværende sager i Danmark, siger Auras advokat Bjarke Vejby til BT.

Janus Friis har dog valgt at anke sagen.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close