”Arvingernes” Marie Bach Hansen vil tilbage på havet

Marie Bach Hansen spiller rollen som Signe i DR1-serien \

Marie Bach Hansen spiller rollen som Signe i DR1-serien "Arvingerne".

Foto: Dan Mariegaard

Det er ikke kun Signe i ”Arvingerne”, der har fået en ny partner. Privat er Marie Bach Hansen for nylig blevet kæreste med den 42-årige trommeslager Stefan Pasborg.

Den talentfulde skuespillerinde har tidligere fortalt, at hun elsker at rejse - så de to kunne meget vel tage ud at se verden sammen. 

Forhåbentlig kan hun lokke sin nye kæreste Stefan med på nogle lidt længere af slagsen, selvom hun aldrig har været bange for at rejse helt alene.

– Jeg har boet i Barcelona i et år og har sejlet i Caribien, så jeg kan godt lide det spanske. Jeg sejlede fra Sankt Thomas til Cuba. Det er lang tid siden, at jeg har været der i længere tid, så jeg kunne godt tænke mig sådan en tur, siger "Arvingerne"-skuespillerinden i et interview med SE og HØR. 

Det er næsten fire år siden, at arbejdet med DR’s ”Arvingerne” begyndte, og nu lakker serien mod enden. 

- Nu er det en æra, der er slut med ”Arvingerne”, så det ville være fint at tage lidt reflektionstid ud af kalenderen, fortæller 31-årige Marie Bach Hansen.

Ud over rollen som Signe i ”Arvingerne” er Marie især kendt for sin rolle som ”Tulle” i ”Hvidsten Gruppen”. Til marts har hun premiere med ”Vredens druer” på Betty Nansen Teatret. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close