”Arvingernes” Marie Bach Hansen: Vemodig afsked

I sæson tre af ”Arvingerne” driver Marie Bach Hansens rolle Signe et økologisk landbrug.

I sæson tre af ”Arvingerne” driver Marie Bach Hansens rolle Signe et økologisk landbrug.

(Foto: Dan Mariegaard)

Det er næsten fire år siden, at arbejdet med DR’s succesfulde dramaserie ”Arvingerne” begyndte.

Og mens tredje og sidste sæson ruller over skærmen hver søndag, må de medvirkende tage afsked, efter at de har vænnet sig til en dagligdag sammen. I et interview med SE og HØR fortæller Marie Bach Hansen, der spiller rollen som Signe Larsen, hvordan hun har det med, at serien lakker mod enden. 

– Det har været en vild rejse. Jeg har tilbragt tre-fire år i den samme karakter. Jeg synes, at det er naturligt at runde historien af nu. Men det er vemodigt at sige farvel, fortæller hun.

Skuespillerne har gået op og ned ad hinanden, og 31-årige Marie Bach Hansen, der er en ung og ret ny skuespiller, har brugt fire ud af seks år på ”Arvingerne”, siden hun blev uddannet fra Statens Teaterskole.

– Jeg tror, vi kommer til at se hinanden både privat og i forbindelse med andet arbejde, men det bliver underligt at sige farvel til den hverdag, som vi har haft sammen, lyder det fra Marie Bach Hansen, der til marts har premiere med ”Vredens druer” på Betty Nansen Teatret.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close