Nyheder12. januar 2014

Marie Bach Hansen: Kæresten er fan

Læs hvordan de to skuespillere nørder sig igennem Arvingerne.
Af af
Marie Bach Hansens kæreste Kasper Leisner beundrer den naturlighed, hun har i rollen som Signe
Marie Bach Hansens kæreste Kasper Leisner beundrer den naturlighed, hun har i rollen som Signe
 Foto: Kasper Wenstrup



Marie Bach Hansen, som spiller Signe i "Arvingerne", oplever sit folkelige gennembrud netop nu. Og på hjemmefronten er der også stor opbakning. Sammen med sin kæreste og kollega Kasper Leisner, ser hun sig selv spille den ukendte datter Signe.

- Jeg synes, hun er helt formiddabel. Jeg er simpelthen så stolt, at jeg næsten ikke kan være i mig selv. griner kæresten, der samtidig er kollega med hende på teatret "Mungo Park".

- Jeg har altid været stor fan af Marie Bach Hansen. Og så inden vi blev kærester, var jeg meget inspireret af hendes måde at arbejde på, fordi hun har sådan en oprigtighed. Hun søger en ærlighed og et nærvær i den person, hun spiller, forklarer Kasper Leisner.

Arvingerne: Scoret af kollega

Det var også det som han faldt for, da han for et år siden blev mere end kollega, med den kønne "Arvingerne"-stjerne.

- Jeg faldt for hendes oprigtighed og hendes ærlighed. Hun har en renhed i sit menneske og i sit væsen, roser Kasper, der selv spillede med i "Anna Pihl" og "Spies og Glistrup".

Når søndagsserien løber over skærmen er der dømt hårdt arbejde hos de to skuespillere.

Kæmpe Kandis-krig: Så vildt er det

- Vi sidder og ser serien sammen, og så sidder vi og nørder det bagefter. Vi ser det igennem på nettet bagefter. Og fordi vi også er skuespillerkollegaer, så kan vi bruge hinanden til at snakke om detaljer, forklarer Kasper Leisner.

- Det gjorde vi også da serien skulle optages, så brugte hun mig til at øve replikker med og vende nogle scener med.

Selv har Kasper Leisner travlt med optagelserne til den nye danske film "Itsi Bitsi", som handler om bandet "Steppeulvene", ved siden af jobbet på teatret Mungo Park.

Sponsoreret indhold