Anne-Grethe Bjarup Riis: Sønnen stadig i kræftbehandling

Anne-Grethe Bjarup Riis.

Anne-Grethe Bjarup Riis.

(Foto: Dan Mariegaard)

Solen skinner fra en skyfri himmel, og med både telt, trampolin og petanque emmer haven til det sort-hvide sommerhus ved Jægerspris af ren ferieidyl.

Her kobler den 51-årige skuespillerinde, Anne-Grethe Bjarup Riis, af sammen med sin familie – og netop tiden med børnene er noget, hun dyrker oven på to hårde år.

I maj 2015 fik hendes yngste søn, dengang otteårige Gilbert, konstateret leukæmi.

Og selv om han den 22. november i år efter planen skulle blive erklæret rask, er det efter et hårdt forløb, som stadig mærker ham.

– Det er tungt for Gilbert, for han skal stadig have kemo, og det påvirker ham ikke kun fysisk, men også psykisk. Hver torsdag får han 15 kemopiller, og fredag, lørdag og søndag kan han være meget følsom, fordi han føler ubehag, fortæller Anne-Grethe Bjarup Riis til SE og HØR.

– Han har bivirkninger som sår, der har svært ved at hele, og vi skal stadig indlægges på hospitalet, hvis han får 38 i feber, fordi han ikke selv kan bekæmpe infektionen, siger den talentfulde instruktør og fortsætter:

- Han får samtidig taget blodprøve hver uge for at regulere kemoen, som nogle gange bliver sat op og ned.

Selvom Anne-Grethe Bjarup Riis' søn stadig er påvirket, så er der heldigvis er der fremgang.

– Så vi er stadig der, hvor han er ramt. Men som du kan se, har han hår på hovedet, løber rundt og går også i skole, lyder det med et smil over sønnens fremgang.

Anne-Grethe har under hele sønnens sygdomsforløb været meget åben og ærlig omkring, hvor hårdt det er. Til et Knæk Cancer-arrangement sagde hun bl.a.:

- Det er en underlig situation, hvor man skal være stærk, så man kan være der for ens børn. Jeg tror bare, man finder nogle kræfter, man ikke anede, man havde. Jeg er blevet meget overrasket over mig selv.

Anne-Grethe Bjarup Riis i haven ved sit sommerhus sammen med sønnen Gilbert, ti, og datteren Yrsa på 13 år (Foto: Dan Mariegaard). 

Læs hele interviewet med Anne-Grethe Bjarup Riis i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close