Anmelderne delte: Er ’1864’ fuldtræffer eller fiasko?

Anmelderne er delte om 1864

Anmelderne er delte om 1864

Foto: Per Arnesen/Miso Film



Søndag aften havde DRs store millionsatsning '1864' premiere - og meningerne er delte om Ole Bornedals serie, der har kostet svimlende 173 millioner kroner.

Politikens anmelder er imponeret over serien, kvitterer med fem ud af seks hjerter og kalder den 'forrygende flot og velfortalt.

- Billedmæssigt er '1864' noget af det flotteste danske tv-drama, denne anmelder har lagt øjne til. Fotografen Dan Laustsen har realiseret instruktørens vision og skabt billeder af Kubricksk skønhed, men også med realismen som dunkende blodstrøm lige under overfladen. Der er i første afsnit en rugende og faretruende galskab, der gennemsyrer alle scener, skriver Politikens anmelder.

Også BTs anmelder Niels Lind Larsener glad og belønner Ole Bornedals serie med fem ud af seks stjerner, og under overskriften 'Fuldtræffer' roser han alt fra kostumerne til de billedmæssige detaljer.

- Der er gnistrende passion og befriende højt til loftet i første kapitel af Ole Bornedals storslåede "1864". Bornedal er moralsk. Han har hang til det højtravende og til storladne følelser, og med '1864' har han fundet en fortælling, som ikke bare kan rumme det store swung, men som løftes af det. Sikke et format. Sikke billeder. Sikke en ømhed i historien, skriver BTs anmelder.

LÆS OGSÅ: Inden aftenens premiere: Så vild er kritikken mod 1864

LÆS OGSÅ: Pinligt! Her er brøleren i DRs millionsatsning

Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitch er langt fra så overbevist. Han kan kun finde tre stjerner frem til serien, hvor han især kritiserer den nutidige rammefortælling for at være 'noget søgt', og at serien indeholder for tydelige 'pædagogiske pegefingre:

- Bornedal må for min skyld politisere og aktualisere så meget han vil, så længe der kommet godt og medrivende TV ud af det. Hvis man så bliver lidt klogere undervejs, skader det jo ikke sagen. Men ingen af delene var rigtig tilfældet i aftenens anslag. Det kan selvfølgelig ændre sig undervejs. Krigen er ikke tabt endnu. Men først slag var bestemt ingen sejr. På trods af Dan Laustens flotte billeder, skriver Ekstra Bladets anmelder.

Også Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen har flere problemer med serien, som hun også giver tre stjerner under underskriften '1864 er på vilde afveje'. Hun er især irriteret over, at serien springer fra nutid og tilbage til tiden op til 1864.

Men så blander beats fra moderne, rytmisk musik sig pludselig og en moderne klædt Rasmus Botoft - dukker op i billedet. Vi er i 2014. Med sig har han en uengageret efterskoleklasse, der ikke gider at høre om 1864, men hellere vil ryge fed, forskanse sig bag en vold af musik og kigge misantropisk ud i luften, skriver Nanna Frank Rasmussen i sin anmeldelse og tilføjer:

- Det virker ikke blot afsporende for koncentrationen og for indlevelsen. Det virker også forceret... Det kan virke selvmodsigende, at de herligt store ambitioner, der driver »1864«, også bliver dens akilleshæl...der er mildest talt brug for at serien finder en fast kurs, lyder det fra Jyllands-Postens anmelder.

Læs hele Ekstra Bladets anmeldelse her.

Læs hele BTs anmeldelse her.

Læs hele Politikens anmeldelse her.

Læs hele Jyllands-Postens anmeldelse her.


Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close