Nyheder9. september 2014

Pinligt! Se brøleren i DRs nye million-serie

Kan du spotte fejlen i 1864-serien?
Af af
Hov - et eletrisk hegn var vist ikke opfundet i 1864
Hov - et eletrisk hegn var vist ikke opfundet i 1864
 Foto: YouTube



15 sekunder. Så 'lang' tid skulle der gå, før en ret så pinlig fejl tonede frem i traileren til DRs kæmpe million-satsning, '1864'.

Traileren, som DR lagde på YouTube, begynder ellers lovende med højt musik og smukke landskaber, men 15 sekunder inde i traileren dukker en genstand op, som nok ikke helt hører til i den tidsalder, som serien foregår på:

Nemlig et elektrisk hegn.

Den pinlige fejl er hurtigt blevet opdaget af utallige YouTube-brugere, som ikke kan lade være med at kommentere fejlen.

LÆS OGSÅ: Hov! Opdagede du også den pinlige fejl i Arvingerne

- Mangler lige at få det el-hegn ved 0:16 redigeret væk, hehe. Måske også lige sproget, så det passer til tiden. Småting, tja, men nu de har ofret så meget på det, er det da lidt synd at sjusk ødelægger detaljen, skriver en bruger og tilføjer, at 'hegnet er et gammelt Elefanthegn fra Harald Skrald. Utroligt hvad man kan lære af historiske film.'.

DRs dramaserie '1864' er instrueret af Ole Bornedal og bliver med en pris på 173 mio. kr. den dyreste danske tv-produktion nogensinde.

I serien medvirker en perlerække af landets mest folkekære skuespillere, blandt andre Sidse Babett Knudsen, Jens Jørn Spottag, Henning Jensen, Rasmus Botoft, Pilou Asbæk, Zlatko Buric, Peter Gilfort og Nicolas Bro.

Handlingen er baseret på det historiske nederlag, Danmark led til Preussen og Østrig i 1864.

Serien har premiere lørdag den 27. september.


Sponsoreret indhold