Nyheder26. december 2018

Husspektakler i Nicki Billes hjem: To anholdt - én kørt på hospitalet

Natten til onsdag har der været en episode i fodboldspiller Nicki Billes lejlighed ved Sluseholmen i København. To personer er anholdt, mens en tredje person blev hentet i ambulance
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicki_bille.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Noget tyder på, at julefreden ikke nåede at sænke sig over fodboldspiller Nicki Bille.

I hvert fald måtte både politi og ambulance natten til i dag rykke ud til hans lejlighed, der ligger ved Sluseholmen i København.

Ifølge flere medier blev to personer anholdt efter en episode, der også resulterede i, at en tredje person måtte køres på hospitalet i ambulance.

- Lige nu efterforsker vi rimeligt bredt, fordi vi reelt ikke ved, om der er tale om en forbrydelse, siger Bjarke Madsen, central efterforskningsleder hos Københavns Politi, til B.T.

Ifølge avisens oplysninger var det en mand og en kvinde, der blev anholdt. Det er endnu uvist, om 30-årige Nicki Bille er blandt de implicerede personer.

Den centrale efterforskningsleder tilføjer, at personen, der blev kørt på hospitalet, er uden for livsfare, men at personens kvæstelserne har været behandlingskrævende.

Ellers ønsker politiet ikke at fortælle for meget om episoden.

Det er langtfra første gang, at Nicki Bille har gjort sig uheldig bemærket eller været i konflikt med loven.

Artiken fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/nicki_bille_2.jpg
 (Foto: Polfoto)

Nicki Bille har spillet tre kampe for det danske A-landshold. Foto: Aller Media

I 2009 blev han idømt 50 timers samfundstjeneste og 40 dages betinget fængsel i en voldssag.

I 2013 blev han anholdt i Norge efter at have smadret glas og spyttet på en ansat i en natklub og slået ud efter folk.

Forseelsen kostede en bøde på 8000 kr.

I 2015 bed han under en bytur en politibetjent i armen og modsatte sig anholdelse. Det blev takseret til 80 timers samfundstjeneste og 60 dages betinget fængsel.

I juni måned blev fodboldspilleren ved en domstol i fyrstedømmet Monaco dømt for vold, besiddelse af kokain samt for at have dyrket sex på offentlig gade.

Nicki Bille blev idømt en måneds fængsel samt en bøde på 5500 kr. for vold mod to kvinder.

I forbindelse med anholdelsen i juni måned fandt politiet på Nicki Billes mobiltelefon optagelser, der viser, at han lige efter midnat på offentlig vej og bag fyrstens palads fik et blowjob.

Desuden fandt man en mindre mængde kokain – 0,26 gram – på Nicki Bille, som var kraftigt beruset, da voldsepisoden fandt sted.

I oktober måned blev fodboldspilleren anholdt ved højlys dag i København, efter han havde trukket en pistollignende genstand under en diskussion med en cyklist.

Efter den episode valgte Lyngby Boldklub at ophæve samarbejdet med fodboldspilleren, der nu står uden kontrakt.

Sponsoreret indhold