Alex gennemskuede Martin: Plat playboy

Grevinde Alexandras beslutning om at kyle Martin ud af sit liv kom trinvis. Men til sidst gennemskuede hun ham.

Grevinde Alexandras beslutning om at kyle Martin ud af sit liv kom trinvis. Men til sidst gennemskuede hun ham.

Foto: Mikael Rieck

 
I sine otte år som grevinde Alexandras ægtemand var Martin Jørgensen en af Danmarks mest fotograferede og omtalte personer. Men trods den massive eksponering kender kun de færreste den 38-årige reklamemand – hvem har for eksempel hørt ham sige ord?
 
 
Martin Jørgensens dobbelthed gjorde ham i stand til om dagen at optræde på den røde løber som velklædt og høflig grevinde-gemal, men når solen gik ned, smed han masken og begav sig ud på natklubberne – omgivet af dunkende rytmer, sprut og dejlige damer.
 
Vred datter
Selv Martins voksne datter, Emilie Maja Nørgaard, kender intet til sin far, som SE og HØR forleden afslørede som både gældsat og spritbilist.
 
 
– Jeg kender ikke Martin. Jeg aner ikke, hvilket menneske han er. Jeg ved ikke engang, hvordan hans stemme lyder. Jeg har ikke noget forhold til ham. Mest af alt er jeg vred over den måde, han har behandlet min mor på. Han forlod hende, da hun var 15 år og helt alene med en baby i maven. Det er måske lidt hårdt sagt, men jeg synes, at han er en kujon, sagde Emilie for tre år siden til Ekstra Bladet.
 
- Han er en kujon, sagde Emilie Maja Nørgaard for tre år siden til Ekstra Bladet om sin far, Martin Jørgensen.
- Han er en kujon, sagde Emilie Maja Nørgaard for tre år siden til Ekstra Bladet om sin far, Martin Jørgensen. (Foto: POLFOTO)
 
Alexandras følelser for Martin er lige så iskolde som Emilies. I hvert fald har hun allieret sig med en advokat, som er ekspert i konfliktløsning.
 
 
Desuden tyder alt på, at grevinden ignorerede de rudekuverter, som blev sendt til Martin, efter at hun smed ham ud af villaen på Svanemøllevej.
 
– Jeg har ikke modtaget regninger eller rykkere eller noget, sagde Martin Jørgensen til BT, efter at SE og HØR havde afsløret, at han havde været til møde i fogedretten på grund af en gæld på over 800.000 kroner.
 
Bilen, som Martin plejede at hente og bringe prinserne i, er i øvrigt den, som politiet forleden standsede Martini, fordi forsikringen ikke var betalt. Det viste sig også, at han var spirituspåvirket.
 
Også indkaldelsen til det første møde i fogedretten afviste Martin at have modtaget.
 
51-årige Alexandra udviste igennem flere år en enestående tolerance over for Martins eskapader.
 
 
Hun passede som regel børnene hjemme i villaen, mens han om natten legede festabe på københavnske natklubber.
 
Om dagen fungerede Martin som den betænksomme papfar for Alexandras prinsesønner. Men når drengene var puttet, smed Martin hæmningerne i Københavns natteliv. Her er han i sit es på natklubben Sunday
 
Men også når Alexandra en sjælden gang var med, teede han sig som en umoden teenager, der havde drukket for meget Red Bull.
 
Analsex og utroskab
På deres bryllupsdag i 2012 besøgte Martin og Alex restaurant Umami i København. Sammen med to andre mænd simulerede Martin analsex, mens resten af selskabet hylede af grin, og de øvrige gæster nærmest var i chok.
 
Selv om grevindens selskab blev bedt om at dæmpe sig, brølede Martin på et særdeles bedugget tidspunkt ”fiiissssseeeee” ud over hele restauranten.
 
Mere plat bliver det ikke.
 
 
Da Martin Jørgensen scorede Alexandra, gjorde han prins Joachim til hanrej. Senere var han ikke bleg for at være Alexandra utro. SE og HØR er i besiddelse af fotografier, hvor Martin har overgivet sig til en ung kvinde.
 
Martin Jørgensens behov for at have en kvinde på passagersædet i sin overbelånte Mercedes er nærmest konstant.
 
Martin Jørgensen lever ekstravagant. Efter bruddet med Alexandra flyttede han ind på 246 kvadratmeter i denne Østerbro-ejendom – nu bor han på lejlighedshotellet Stay.
 
Samtidig med at Alexandra meddelte, at hun og Martin ikke længere deler værdier, forlod Eva Harlou sin mand Thomas Troelsen. Få dage senere optrådte Martin og den tidligere ”X Factor”-værtinde sammen som par.
 
 
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close