Nyheder17. marts 2018

Ærlige Cecilie Lassen taler ud om sin efterfødselsreaktion

Da Cecilie Lassen blev mor, var hun for syg til at holde sin egen søn. Manden måtte passe både kone og barn. ”Danmark har talent”-dommeren havde selvdestruktive tanker.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cecilie-lassen-00.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Den søde ventetid kaldes den. Men de ni måneder med det første barn i maven var mere end bare forventningens glæde og redebyggeri for 36-årige Cecilie Lassen og hendes mand, rockmusikeren Silas Bjerregaard på 35 år.

Oven i den benhårde graviditet var fødslen også kaotisk. Og den nybagte mor kunne på grund af De Quervains syndrom – der er en seneskedehindebetændelse, som opstår på grund af vand i kroppen – ikke bruge sine hænder og kunne derfor ikke løfte sin egen søn, trøste ham eller være alene med ham.

Moderfølelserne kunne ikke forløses.

– Når Silas er på toilettet, og hvis Alvin begynder at græde, har jeg følt mig som en tyrkisk dansebjørn, der har stået hen over ham og underholdt ham, fordi jeg ikke har kunnet samle ham op.

- Det er en af de værste følelser, jeg har prøvet, fordi jeg ikke har prøvet moderinstinktet før, og det er jo bare så kraftig en størrelse, som er fuldstændig ukontrollabelt vidunderlig, men når man ikke kan få afløb for den ... når éns barn er lige foran en og skriger en lige ind i ægget med mennesketårer og hele lortet ... der har jeg udvandret et par gange hjemmefra, når Silas er kommet tilbage, siger hun ærligt i ”Det næste kapitel” på Radio24syv.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget...

Var til besvær

Allerede før ”Danmark har talent”-dommeren blev mor, var hun afhængig af sin mands hjælp.

En treleddet bækkenløsning sendte hende i kørestol i den sidste del af graviditeten, og Silas skubbede troligt bagpå, bar hende i bad og vaskede hende.

Da Alvin kom til verden, skulle han pludselig tage vare på to og påtog sig både moder- og faderrollen.

– Jeg har følt mig så overflødig og faktisk mere til besvær, end at jeg gjorde godt, fordi Silas jo også skulle tage sig af mig, og jeg var grunden til, at han ikke kunne komme på arbejde. Jeg har virkelig skullet kæmpe med nogle meget, meget selvudslettende tanker de sidste fem måneder, forklarer hun i programmet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/cecilie-lassen-1_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck)

Hun så blændende godt ud til ELLE Style Awards sidste år, men for Cecilie har det været vigtigt også at vise virkeligheden, når den ikke er glamourøs. Det gør hun på Instagram, hvor man har set både hævede fødder, efterfødselsmave og overdrevet store ammebryster. (Foto: Mikael Rieck)

Bedre at være væk

Når de dårligste tanker overmandede Cecilie, fik hun lyst til at forsvinde.

– Det var bedre ikke at findes. Ikke at tage livet af mig selv, men at det var bedre ikke at findes. Altså forsvinde. Det er jo noget, man må arbejde med. Jeg vidste jo godt, at jeg var i højrisiko for at få en efterfødselsreaktion, netop fordi forløbet optil har været så hårdt, og min fødsel var også virkelig kaotisk, så det har jeg skullet kæmpe med, siger Cecilie og fortæller, at parret havde booket en rejse til Costa Rica, da hun var fem måneder henne.

Den lille familie er næsten lige kommet hjem efter en måned alene i det mellemamerikanske land.

– Den kom bare på det helt rigtige tidspunkt, for der var filmen ved at knække for mig.

Læs mere om Cecilie Lassen i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold