Nyheder3. februar 2015

'Årgang 0': Stephanie har fået en kæreste

Interessen for det modsatte køn stiger – hos nogle
Af af

’Årgang 0’-Emmas familie: Derfor stopper vi



Tirsdag aften sender TV 2 det sidste afsnit af 'Årgang 0' i denne omgang. Og de fire 'børn' fra det populære program er for alvor ved at blive store, og interessen for det modsatte stiger - specielt for Stephanie fra Slagelse, der har fået en kæreste.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Årgang 0 vender tilbage

I aftenens afsnit, som altså er det sidste, skal den unge pige fra Slagelse så vise kæresten frem for farmand Christian. Og han er ikke helt tryg ved, at der nu er kommet en fyr ind i sin 14-årige datters liv.

Stephanie fra Slagelse startede for nyligt sin egen blog. Her fortalte den unge pige, at det ikke altid er let at være 'hende fra TV'. Hun har nemlig oplevet, at fremmede skrev modbydelige ting om hende og familien:

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Stephanie: Folk skriver modbydelige ting om mig

- Det plejer at tage ret hårdt på mig, for jeg har en dårlig vane med at tage nogle ting lidt for personligt nogle gange! Dem der skriver grimt om andre på internettet, burde tænke sig om en ekstra gang, man kan ikke vide alt om, hvorfor folk beslutter, som de gør. Jeg ved, at min mor og far har taget nogle valg i livet, som mange ikke forstår, og alligevel en del der forstår fordi de selv har stået i samme situation. Men vigtigt er det, at jeg ved hvorfor og jeg forstår, skrev Stephanie for nyligt på sin nye blog.

LÆS OGSÅ: Årgang 0-Emmas svære år: Sådan har hun det i dag

Det er dog ikke alle 'Årgang 0'-teenagere, der har haft en kæreste.

Emma fra den vestjyske by Tarm flirter således mest med sine musikidoler, mens Rachel fortæller til SE og HØR, at hun vil vente med at finde en kæreste, til hun er klar.

Serien er prisbelønnet og har fra begyndelsen haft meget høje seertal. Ifølge TVtid.dk er 'Årgang 0' det danske dokumentarprogram, som er set af flest danskere overhovedet.

Sidste afsnit sendes i aften kl. 20:00. Se billeder af Stephanie og de tre andre 'Årgang 0'-teenagere herunder:

Sponsoreret indhold