Nyheder27. januar 2015

’Årgang 0'-børnene: Derfor elsker vi at rejse

De fire børn elsker at se den store verden
Af af

’Årgang 0’-Emmas familie: Derfor stopper vi



Teenagealderen er i den grad begyndt at banke på hos de fire børn fra 'Årgang 0' - og Emma, Stephanie, Christian og Rachel har da også allerede prøvet kræfter med dét at rejse ud i den store verden.

De fire har således været så langt væk som både Kina, Filippinerne, Brasilien og USA - de elsker nemlig at rejse.

LÆS OGSÅ: Årgang 0-Emma til SE og HØR: Sådan var min konfirmation

Emma fra Vestjylland har været helt i Kina, hvor hun var med sin onkel Lars på arbejde. Turen fik Emma, da hun blev konfirmeret - og gaven var den 14-årige pige specielt glad for:

- Jeg er mega-glad for min Kina-tur, som jeg fik af min onkel og tante fra Tyskland. Nu hvor jeg har været af sted, vil jeg ikke bytte det for noget, det har virkeligt været en oplevelse. Det var det bedste sted, fordi det er så anderledes end Danmark, og fordi jeg fik lov til at opleve det mere tæt på end bare som turist, fordi jeg var med min onkel Lars på arbejde, siger Emma til SE og HØR.

Den unge pige elsker især at møde nye mennesker, se nye steder og ikke mindst opleve nye kulturer, når hun rejser:

- Jeg vil allerhelst til USA, fordi min mor har fortalt så meget godt om sine rejser til USA. Og fordi jeg synes det kunne være mega spændende at opleve kulturen i USA, siger Emma til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Nu vender 'Årgang 0' tilbage

Rachel, apotekerdatteren fra Sønderjylland, har allerede været i USA og sammen med Brasilien er det ét af de steder, som hun har holdt allermest af at besøge:

- Det er to spændende lande med en fantastisk kultur, og det er bare så fedt, siger Rachel, der langt fra er færdig med at opleve verden: Hun håber således at kunne besøge Argentina, Australien og mere af Europa:

- Jeg er meget interesseret i andre kulturer, og elsker at udforske nye steder, siger Rachel til SE og HØR.

Også Stephanie fra Slagelse har rejst om på den anden side af jorden. Hun besøgte således sin mormor på Filippinerne i en hel måned, mens Christian fra Aarhus i stedet tog på en primitiv ø-ferie med sin familie i Grækenland.

LÆS OGSÅ: Efter hårdt år: Sådan har Emma det i dag

Her kan du se billeder af børnene fra 'Årgang 0':

Sponsoreret indhold