9 ting du (måske) ikke vidste om Dronningens nytårstale

Foto: All Over
En fast del nytårsaften er regentens tale til landet. Men hvor godt kender du egentlig den traditionsrige begivenhed?
De fleste danskere står nok foran TV'et i aften klokken 18.00 for at høre Dronningens nytårstale.
Det er nemlig nok en af de traditioner, som allerflest danskere har.
Så i aften, når du sammen med familie eller venner står foran skærmen og venter på majestætens ord for året der er gået, så kan det være ret cool lige at lire lidt fun facts af om nytårstalen.
SE og HØR har samlet 9 ting om nytårstalen, som du måske ikke vidste.
Du finder dem i galleriet herunder
9 ting du måske ikke vidste om Dronningens nytårstale

1. Nytårstalen blev holdt første gang i 1880’erne af dronning Margrethes tiptipoldefar, kong Christian den 9.

2. Nytårstalen blev dengang kaldt for ”Skåltale til fædrelandet”.

3. Talen blev oprindeligt holdt den 1. januar og ikke, som vi kender det i dag, selve nytårsaftensdag.

4. Under Frederik den 8. blev talen trykt i aviserne for første gang, i 1941 blev talen sendt i radioen, i 1958 blev nytårstalen sendt på TV for første gang og endelig i 2010 streamet på nettet.

5. Som en af de få udsendelser på dansk TV bliver nytårstalen sendt samtidig på både DR1 og TV 2.

6. I 2016 er det 45. gang at Dronningen holder nytårstale.

7. Du kan dog helt sikkert regne med, at dronningen runder talen af med ordene ”Gud bevare Danmark”, da det er en fast tradition.

8. De første dage i januar efter nytårstalen efterfølges af nytårstaffel og nytårskuren for regentparret Margrethe og prinsgemalen. Den tradition kan spores helt tilbage til 1600-tallet.

9. Statsministeren afholder også en nytårstale. Det sker dog først den 1. januar og blev startet af Thorvald Stauning tilbage i 1940.