Nyheder28. november 2018

55-årige Gitte Nielsen viser sin baby frem

Gitte Nielsen og hendes fem måneder gamle baby nyder lige nu tid med hinanden på Sardinien – se billederne lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gitte_nielsen_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

I juni måned blev Gitte Nielsen mor for femte gang.

I en alder af 54 år fødte reality-stjernen en lille pige, som fik navnet Frida.

Siden er det dog ikke alverden, som omverden har set til den lille ny. Men nu er lille Frida blevet stor nok til at blive vist frem, og på Instagram har den stolte mor delt flere billeder af sin lille prinsesse.

Billederne viser Gitte Nielsen, nu 55, og datteren på ferie på Sardinien.

Den tidligere model har tidligere afsløret, at hendes datter kom til verden via IVF-behandling, efter hun som 40-årig fik sine æg frosset ned - det affødte efterfølgende en debat om kvinder bør blive mødre i så sen en alder.

Den debat valgte Gitte Nielsen selv at kommentere for nogle måneder siden*:

- Der hersker helt sikkert en dobbeltmoral, for det virker til, at mænd er i 60'erne, 70'erne, 80'erne og selv i 90'erne har fået børn, og ingen har løftet et øjenbryn, sagde Gitte Nielsen i et interview i "Good Morning Britain".

Mangler du julegaven til lillemor eller svigermor? Lige nu har vi et særligt julegavetilbud, hvor du kan få fem numre af SE og HØR for bare 150 kroner!

Gitte Nielsen hentydede til mænd som Mick Jagger og Eddie Murphy, der blev far som hhv. 72- og 57-årig, og som ikke i samme grad havde fået hug for det, som hun havde.

- Jeg er måske den ældste mor i USA, og folk siger, at jeg ikke kommer til at være i live om 20 år, er det ansvarligt at få en lille pige?, konstaterede Gitte Nielsen.

Brigitte Nielsen har i forvejen fire sønner. Hun blev for første gang mor for 34 år siden, da hun fødte sønnen Julian, som hun fik sammen med sin daværende mand Kasper Winding.

Desuden fik hun en søn sammen med NFL-spilleren Mark Gastineau og to fra ægteskabet med Raoul Meyer.

Mangler du julegaven til lillemor eller svigermor? Lige nu har vi et særligt julegavetilbud, hvor du kan få fem numre af SE og HØR for bare 150 kroner!

Efter ægteskabet med Sylvester Stallone og inden Raoul Meyer var hun gift med Sebastian Copeland fra 1990-1992, og hun er i dag gift med den 40-årige italienske TV-producent Mattia Dessi.

Hun har tidligere fortalt, at hun og Mattia Dessi har forsøgt at blive gravide i 10 år, og at den lille pige er et ”mirakel”.

Sponsoreret indhold