Krimi2. august 2021

Messerschmidt raser i retten

Morten Messerschmidt afgiver forklaring i sagen om svindel med EU-midler
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210802_mr_morten_001_preview_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Fra stolen i midten af retssalen sidder Morten Messerschmidt roligt i stolen på anklagebænken.

Den 40-årige danske politiker afgiver forklaring i retssagen mod ham, hvor han er tiltalt for at have svindlet med EU-midler gennem MELD-fonden i Europa-Parlamentet.

Spørgsmålene vælter ned over den DF-politikeren fra anklager duoen Andreas Myllerup Laursen og senioranklager Rasmus Maar Hansen.

Men Morten Messerschmidt er ikke tilfreds.

Han forklarer, at han ikke kan svare på spørgsmålene, da de ikke er præcise eller ukorrekte.

Det får Messerschmidt til at gestikulere flere gange i retten. Samtidig med at han fortæller, at en række centrale spørgsmål går langt tilbage i tiden.

Sagens første tiltalepunkt drejer sig om en konference i Skagen, hvor både MELD og Dansk Folkeparti sammen arrangerede programmet.

Ifølge anklagemyndigheden blev der ikke afholdt nogle EU-punkter på dagsorden, hvilket er en forudsætning for at modtage EU-støtte til et arrangement. Messerschmidt er uenig.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210802_mr_morten_003_preview.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Morten Messerschmidt foran retten. Foto: Mikael Rieck

På flere af de fremviste dokumenter, mails og bestyrelses notater, står Morten Messerschmidts underskrift. Han forklarer, at han ofte bare skrev under på en bunke papirer og ikke kan huske den præcise sammenhæng.

Den danske DF-profil nægter at have stået bag konferencerne både i 2014 og 2015. Ifølge ham er det generalsekretæren i MELD, der stod bag.

Morten Messerschmidt nægter sig skyldig i begge tiltalepunkter.

Retssagen fortsætter torsdag i denne uge og mandag, tirsdag, onsdag og fredag i næste uge. Der er indkaldt 20 vidner i sagen.

Den 40-årige politiker skyndte sig ud af retten og havde ingen kommentarer, da hurtigt hoppede ind i en ventende taxi.

https://imgix.seoghoer.dk/20210802_mr_morten_014_preview.jpg

Foto: Mikael rieck

https://imgix.seoghoer.dk/20210802_mr_morten_015_preview.jpg

Foto: Mikael Rieck

Sponsoreret indhold