
Konfirmand Christian kastet ud i rampelyset: Drømmedebut
For prins Christian, 15, var der alvor bag traditionen om, at en konfirmation betyder, at man nu er voksen.
For efter den kirkelige handling skubbede hans forældre ham nænsomt frem i rampelyset – og lod ham selv tage ordet.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Mor og far forlod rampelyset og overlod det til Christian, 15, som solo klarede seancen med bravour. (Foto: Hanne Juul)
De nye tider skinnede igennem, da en journalist stillede kronprinsesse Mary et spørgsmål, hvorefter hun svarede:

– Ligesom han har sagt, lød det med henvisning til, at Christian netop havde svaret på et tilsvarende spørgsmål, mens Mary kiggede stolt på sin nu voksne søn, der tog presseseancen i stiv arm.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Kongehuset fik selv taget officielle billeder af familien på Christians store dag. (Foto: Kongehuset/Franne Voigt)
Det var da også tydeligt, at Christian var blevet briefet om, at det nu var ham selv, der skulle tage ordet, hvis der kom spørgsmål – for ordene var ikke just et valg, den gennemsnitlige teenager ville benytte sig af.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Frederik, 52, og Mary havde besluttet sig for, at Christian selv skulle køre showet ved bagtrappen til slottet, hvor familien stillede op til fotografering. (Foto: Hanne Juul)
– Det bliver under de forhold, der er blevet anlagt. Vi får en rigtig hyggelig dag, svarede konfirmanden på et spørgsmål om, hvordan det var at gennemføre festen med et begrænset antal gæster.
Mor kæmpestolt
Med sine første ord til pressen afslørede Christian samtidig, at han er mere veltalende end sin far, der gennem årtier har lignet et jaget dådyr, når han stillede sig op foran pressen med sætninger, der i bedste fald ikke gav mening.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Her går det godt!
Christian kørte konfimantionsdagen i toptjekket stil.
Også lillesøster Isabella, 14, og lillebror Vincent, 10, var hoppet i stadstøjet. (Foto: Hanne Juul)
Og han klarede det til UG, da han skulle kommentere, hvad det betød for ham, at restriktionerne gjorde, at han ikke kunne have den nære familie fra udlandet med til konfirmationen.

Fem ting du skal vide om Prins Christian
– Det er selvfølgelig rigtig irriterende, men sådan er det med Covid. Vi kan ikke gøre noget ved det. De er med os i vores tanker og i vores hjerter, fortalte den 15-årige, der formentlig havde fået at vide, hvilke spørgsmål han kunne regne med at få.
Artiklen fortsætter under billedet ...

– Sådan, sønnike!
Mor Mary, 49, var pavestolt af sin søns præstation foran den forsamlede presse. (Foto: Hanne Juul)
Og mor Mary var så stolt, at hun var ved at briste over sit ældste barns evner ud i kommunikation.

Prins Christian: Tro kopi af far
– Tænk, at den lille mand er blevet til denne kæmpestore unge mand, sagde Mary, mens hun kiggede kærligt på sin store søn, der en dag skal arve den danske trone.
Den varme stol
Også farmand, kronprins Frederik, fik givet sit besyv med, da han blev spurgt, om det vakte minder om hans egen konfirmation samme sted 40 år tidligere.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Galant kongfirmand
Prins Christian viste sig fra sin galante side, da familien skulle ned ad trapperne.
Han hankede op i sin farmors hånd, så den dårligt gående dronning kunne komme sikkert ned.
Margrethe, 81, og Christian har et nært forhold, der også gav sig udslag i, at majestæten hjalp med forberedelserne til konfirmationen.
Og hun stod da også klar med åbne arme, da dagens hovedperson nåede op til slottets hoveddør, hvor gæsterne ventede på dagens konfirmand. (Foto: Hanne Juul)
– Når man selv har siddet i den varme stol, er det dejligt at se, at det fortsætter på bedste vis.

Prins Christian i skrækskole efter sommer: Kæft, trit og retning venter
Nu kan både far og mor glæde sig over, at Christians debut i rampelyset gik over al forventning – og at han nu er klar til en mere fremtrædende rolle i kongehuset.

Kronprinsfamilien gik den korte tur fra Kancellihuset, hvor de bor for tiden, til hovedslottet, hvor farmor ventede på konfirmanden. (Foto: Dan Mariegaard)
Læs meget mere om den kongelige konfirmation i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Prins Christian: Ingen dansk kæreste
