
Ikke slut endnu: Også Netflix arbejder på en Britney-dokumentar
Streamingtjenesten Netflix arbejder på en dokumentar om popikonet Britney Spears, som må siges at have trukket en del overskrifter på det seneste.
New York Times-produktionen ”Framing Britney Spears” er kun ti dage gammel, men den har i dén grad hjulpet fanbevægelsen #FreeBritney med at få luft under vingerne.
Ifølge Bloomberg er melder streaminggiganten sig nu i kampen om seernes gunst med deres take på historien om ”Toxic”-sangerinden og hendes kontroversielle umyndiggørelse.
Og Netflix spiller med musklerne – især på instruktørsiden, hvor den anerkendte Erin Lee Carrs navn står. Den kvindelige filmskaber står bag flere true crime-projekter, som eksempelvis HBO’s ”I Love You, Now Die” om den vanskelige retssag mod teenageren Michelle Carter. Ligesom hun står bag ”Mommy Dead and Dearest” fra 2017.
Hverken udgivelsesdato eller titel på filmen er blevet offentliggjort. Det er desuden uvist om også Netflix-dokumentaren vil tage udgangspunkt i værgemålet og mediernes problematiske behandling af popstjernen gennem årene, ligesom Hulu – og New York Times-versionen.
"Framing Britney Spears" kan i Danmarks ses på TV 2 Play.


Efter opsigtsvækkende dokumentar: Britneys lillesøster tager bladet fra munden
