Kendte14. februar 2021

Efter opsigtsvækkende dokumentar: Britneys lillesøster tager bladet fra munden

29-årige Jamie Lynn Spears har været storesøster og popsensationens formynder siden 2018
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dokumentaren ”Framing Britney Spears”, om det 39-årige idols storhed og fald – og ikke mindst hendes gradvise, og ganske offentlige, psykiske nedbrud - både chokerer og starter debat.

Og nu giver hovedpersonens lillesøster lyd fra sig.

Det skriver flere medier, herunder People Magazine.

Ligesom da Britney Spears pippede lidt ovenpå udgivelsen af New York Times-filmen med en opfordring til ikke at dømme andre mennesker, så bærer Jamie Lynns besked et lignende budskab.

Jamie Lynn, der som countryartist selv slår sine folder inden for musikken, delte sin egen udgave af et berømt Platon-citat.

- Alle du møder, kæmper en kamp, som du ikke ved noget om. Vær venlig. Altid.

Siden tilføjede søsteren endda lidt i en story på Instagram.

- Kære medier, prøv på ikke at begå de samme fejl som tidligere. Se på, hvad det gjorde. Gør det bedre.

Jamie Lynn refererer til mediernes behandling af popprinsessen Britney Spears, og ikke mindst hendes hårde opvækst i rampelyset, som dokumentaren skildrer.

Beskyldninger og fordomme

Eksempelvis er kvindehadet centralt i filmen. Spears bliver som ganske ung spurgt til sit forhold til drenge, sit image og siden – da hun er lidt ældre, men stadig meget ung – til sine bryster, jomfruelighed og seksuelle løssluppenhed.

https://imgix.seoghoer.dk/megar123472_5.jpg
 Foto: MEGA

Britney og Jamie sammen til NBA-kamp i 2006 (Foto: MEGA)

I en voldsomt omdiskuteret scene bliver Britney interviewet af Diane Sawyer, som har lovet sine seere et nådesløst interview med popsensationen – ingen forbudte spørgsmål.

Spears bliver beskyldt for at have knust eks’en Justin Timberlakes hjerte, og i det hele taget bliver ”Toxic”-sangerinden framet som den promiskuøse, utro kvinde.

Timberlake undskylder

Netop den historie har den daværende NSYNC-stjerne ikke været sen til at hoppe med på, og for det har han da også efter dokumentaren måtte undskylde.

- Jeg undskylder inderligt for de gange i liv, hvor mine handlinger har bidraget til problemet, hvor jeg talte ved siden af, eller hvis jeg ikke råbte op, når jeg havde ret, indledte han det længere skriv.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/megaepsdbrspec006_38739.jpg
 Foto: MEGA

Justin og Britney udgjordde mellem 1999 og 2002 verdens vildeste kendispar (Foto: Mega)

- Jeg forstår, at jeg fejlede i disse øjeblikke og i mange andre drog jeg fordel af et system, der billiger kvindehad og racisme.

- Helt specifikt vil jeg gerne sige undskyld til Britney Spears og Janet Jackson, fordi jeg holder af og respekterer disse kvinder, og jeg ved, jeg har fejlet. Jeg føler mig nødsaget til at svare, fordi alle involverede fortjener bedre, og vigtigst af alt, så er dette en større samtale, som jeg af hele mit hjerte gerne vil være del af og vokse af, understreger han.

Lillesøster i kontrol

Spears har været umyndiggjort siden 2008, og ifølge Fox News har Jamie Lynn efterhånden som årene er gået, fået mere og mere kontrol over Britneys ejendomme og formue.

I 2018 blev hun formynder af SJB Revocable Trust, som er Britneys samlede aktiver. Den er startet i 2014 af Britney selv for at komme hendes to sønner Sean på 14 og Jayden på 13 år til gode.

https://imgix.seoghoer.dk/mega2462_013.jpg
 Foto: MEGA

Lamie Lynn har siden 2013 udgivet countrymusik (Foto: Mega)

Britneys far, som forvirrende nok også hedder Jamie, er stadig det primære overhoved i værgemålet over Britney Spears.

Det blev i slutningen af 2020 forlænget for fjerde gang, hvilket betyder, at det nu foreløbigt løber frem til september 2021.

"Framing Britney Spears" kan ses på TV 2 Play.

Sponsoreret indhold