
Læs også
I en alder af 68 år er en afrikansk kvinde og hendes ægtemand blevet forældre til et sæt ”mirakel-tvillinger”.
Det oplyser Lagos University Teaching Hospital på Twitter.
I 42 år havde parret, der stammer fra Nigeria, forsøgt at blive gravide, men uden held.
Men 14. april fødte 68-årige Margarett Adenuga et sæt velskabte tvillinger på Lagos University Teaching Hospital, efter at kvinden havde gennemgået et fertilitetsforløb.
Det er første gang i Nigeria og hele Afrika, at en kvinde i den alder har født et sæt tvillinger.
Den ældste til at føde et barn herhjemme er så vidt vides en 61-årig efterlønsmodtager, som fik en datter i 2007 på Rigshospitalet efter at være blevet kunstigt befrugtet i England.