Amalie fra "Kragerne" lider af alopecia: Beskeden ramte hårdt

LÆS OGSÅ: Tabita får ekstra chance i "Kragerne" - afviser snyd

Da Amalie tilmeldte sig det folkekære TV 2-program "Kærlighed hvor kragerne vender" tog hun ikke kun sit håb om kærlighed med sig ind i programmet.

Hun traf et bevidst valg om at dele en livshistorie på landsdækkende tv.

Som 11-årig fik Amalie en besked fra lægerne, der vendte op og ned på hendes hverdag. Hun led af pletskaldethed, også kendt som alopecia - en autoimmun sygdom, der har gjort hende næsten hårløs.

Hendes sygdom skulle ikke være en hemmelighed i programmet, men den skulle heller ikke tage fokus fra kærligheden.

Alligevel blev hendes hår hurtigt bemærket i programmet, og allerede under speedaten fik hun komplimenter på sit hår.

Men selvom komplimenter som udgangspunkt er positive, satte det gang i en indre uro.

- Det er altid dejligt at få komplimenter, men det er oftest det, fyrene ser som det første. Jeg var presset, da jeg kom ud fra speeddate. Der var kamera på 24/syv, og jeg var rundt på gulvet, fortæller Amalie til SE og HØR.

En hård kamp

De første tegn på sygdommen viste sig, da håret begyndte at blive tyndere og falde af. En periode, der i dag står sløret for hende.

- Jeg husker perioden meget svagt, for jeg har fortrængt det. Jeg ville ikke selv indse det. Jeg gik med hue på for at skjule det.

Beskeden om alopecia ramte hårdt og satte gang i en følelsesmæssig rutsjebanetur, hvor især vreden fyldte meget.

- Det var meget hårdt. Jeg var meget sur. Jeg var også ked af det, men det var nemmere at blive sur. Jeg accepterede det ikke, og jeg hang mig i, at lægerne sagde, at der var mulighed for at få hår tilbage.

I årene efter prøvede Amalie flere behandlingsformer i håbet om, at håret ville vende tilbage. Hun fik salver, der gav udslæt, og gennemgik strålebehandling, som i en periode havde effekt, men kun midlertidigt. Da behandlingerne stoppede, faldt håret igen af.

Det var forkert

Det var bestemt ikke nogen nem beslutning for Amalie at tage springet til at bruge paryk.

- Jeg syntes, det var forkert, at jeg skulle have paryk. Jeg gik altid med hue og fik også syet hårextensions ind i huen. Det var først, da jeg ramte konfirmationsalderen, at jeg ville have min første paryk.

For Amalie er parykken noget, hun tager på for omverdenen.

Når hun kommer hjem, ryger den hurtigt af.

Ligesom andre smider bh’en eller bukserne efter en lang dag, har hun sit eget ritual.

- Jeg smider håret og får lidt luft, griner Amalie.

I dag har Amalie lært at leve med sygdommen og brugen af paryk, men alopecia har i mange år været en usynlig hæmsko.

- Jeg har altid tænkt over det til idræt, hvor der har været ting, jeg ikke kunne være med til. Jeg har trukket mig lidt tilbage, men i dag er jeg blevet bedre til at tage parykken af, hvis jeg løber en tur.