Annonce
Reality10 timer siden

Tabita får ekstra chance i "Kragerne" - afviser snyd

Tabita fik en ekstra chance hos Brian i "Kærlighed hvor kragerne vender", efter hendes første speeddate gik helt galt. Nu forsvarer hun sig mod beskyldninger om, at det er snyd
Tabita Gyrup Munk går målrettet efter Brian i "Kærlighed hvor kragerne vender".
Tabita Gyrup Munk går målrettet efter Brian i "Kærlighed hvor kragerne vender".
 Foto: TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: "Kragerne" anede intet om Idas søster: Blev overtalt af Samuel

- Du lugter anderledes, når du er vågen.

Med den replik forsøgte Tabita i første afsnit af "Kærlighed hvor kragerne vender" at bryde isen og lette stemningen på speeddate med Brian.

Desværre faldt den sorte vittighed helt til jorden - Brian forstod den simpelthen ikke.

Herefter brugte Tabita halvdelen af de tre minutters speeddate på at forklare joken.

- Det var meget ambivalent at sidde i det, hvor han overhovedet ikke anede, hvad jeg mente. Jeg følte, jeg spildte tiden på at forklare ham den, men jeg vidste også godt, det var et sats. Det var heller ikke alle piger, der forstod den, siger hun til SE og HØR.

Annonce

- Det er noget, jeg plejer at fyre af i byen. Tage en snuser og sige det. Og enten så løber de skrigende bort, eller også griner de. Så ved jeg, vi er på bølgelængde.

Da gutterne kan vælge at invitere flere kvinder på date end dem, der har vist interesse, melder Brian klart ud, at han ikke kan overskue flere bejlere.

Til gengæld giver han Tabita en chance til.

Annonce

- Det var ret stort at få at vide, for det kom som et plottvist. Han havde jo meldt ud, han ikke ville invitere flere til speeddate. Da han så nævnte mig, blev jeg rigtig glad, for jeg synes ikke helt, vi fik snakket det, vi skulle, når nu halvdelen af de første tre minutter gik på at forklare joken, fortæller hun.

På anden date får hun oprejsning.

- Der føler jeg virkelig, vi får dækket nogle flere vigtige emner, så det var rigtig rart at få en re-do, siger Tabita.

Annonce

Medbejler Nanna udbryder i programmet, det var snyd, at Tabita får to dates, mens de andre kun fik én.

Men Tabita afviser kritikken.

- Jeg fokuserer på at være i mig selv. Jeg kan sagtens forstå, de andre synes, det er snyd, at jeg fik to. Men jeg synes også, det var meget ærgerligt, at den joke skulle forklares sådan. Der var nogle vigtige minutter, der gik tabt, forklarer hun.

Annonce

Hun understreger, at alle var der for at finde kærligheden.

- Jeg kan sagtens se, det var træls eller snyd, at jeg fik en gang mere. Men vi var der jo for at finde kærligheden. Dejlige damer, men jeg vil også gerne have en chance i det her game, og jeg følte ikke, jeg fik en ordentlig chance her i første omgang, siger Tabita.

Efter anden date har hun det rigtig godt med Brian.

Annonce

- Jeg kan sagtens se mig og Brian sammen, og der var intet, han gjorde eller sagde, der afskrækkede mig overhovedet. Jeg var meget på, fortæller hun.

Hun fremhæver især Brians gode værdier.

- Jeg kan godt lide ved Brian, at han virker til at være en moden, sympatisk og følsom mand, som står ved det. Gode værdier. Han vil gerne have børn og er klar til at slå sig ned. Mange gode værdier og noget, jeg søger i en partner, slutter Tabita.

Samuel, Marcus, Brian og Christian er de fire hovedpersoner i sæson syv af "Kærlighed hvor kragerne vender".
Samuel, Marcus, Brian og Christian er de fire hovedpersoner i sæson syv af "Kærlighed hvor kragerne vender".
 Foto: TV 2
Annonce

Sponsoreret indhold