Annonce
Reality18 timer siden

Alle fire "krager" vil date Cecilie V: Jeg har en favorit

Alle fire mænd vil date Cecilie Villekær i "Kærlighed hvor kragerne vender" – men hun har allerede en klar favorit
Samuel, Marcus, Brian og Christian, som er mellem 22 og 36 år, vil alle på date med Cecilie V. i "Kærlighed hvor kragerne vender".
Samuel, Marcus, Brian og Christian, som er mellem 22 og 36 år, vil alle på date med Cecilie V. i "Kærlighed hvor kragerne vender".
 Foto: TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: Cecilie V. fik tatovering til "Kærlighed hvor kragerne vender": - Jeg er en frisk pige

Cecilie V. fra TV 2's datingshow "Kærlighed hvor kragerne vender" har opnået noget helt særligt.

Hun er den eneste kvinde i programmet, der får interesse fra samtlige fire mandlige hovedpersoner.

Den 27-årige bartender fortæller til SE og HØR, at hun slet ikke havde set det komme.

- Det var rigtig, rigtig overvældende. Slet ikke noget, jeg havde set komme overhovedet, fortæller hun.

Det er efter første runde af speeddates, hvor Cecilie har været på date med sine to favoritter, at de to andre prikker hende på skulderen for også at få en chance hos hende.

Annonce

Dermed står det klart, at hun er programmets mest eftertragtede kvinde. Noget, hun ikke selv tør sige højt.

- Jeg tror, jeg havde rigtig svært ved at lande i den der følelse af, at der var interesse for mig. Det er min egen usikkerhed, der spænder ben, så jeg ikke tror på, at alle fire mænd synes, jeg ser sød ud, forklarer hun.

Som bartender er hun vant til at mærke interesse fra det modsatte køn, men ikke i den grad, som hun oplever i programmet.

Annonce

- Ikke mere end alle andre mennesker får, det er ikke noget, jeg har tænkt over før. Jeg er bartender, så selvfølgelig får jeg lidt opmærksomhed, når jeg står i baren, men jeg tror aldrig rigtig jeg har spekuleret over, om jeg får mere af den grund, siger hun.

27-årige Cecilie Villekær vender hoveder på hver en kragehan i sæson syv.
27-årige Cecilie Villekær vender hoveder på hver en kragehan i sæson syv.
 Foto: Anders Brohus/TV 2

Samuel er favoritten

Selv om alle fire mænd viser interesse, har Cecilie allerede en favorit – den 22-årige Samuel.

Annonce

- Det er Samuel. Hans humør og hans udstråling er enormt indbydende til samtale, og han virker bare meget frisk og smilende og let at tale med. Han fanger hurtigst min opmærksomhed, fortæller hun.

Aldersforskellen på fem år bekymrer hende ikke.

- Jeg er ikke så langt i livet som andre 27-årige måske er. Jeg kan godt lide det spontane og frie liv og har ikke noget imod at vente nogle år endnu, før jeg slår mig ned, så jeg følte ikke, det var et problem. Samuel virker moden for sin alder, og det er lige så meget det.

Annonce

- Da vi hørte dem snakke første gang, kunne jeg mærke, at det ikke kun var en 22-årig ung vildbasse, der stod og skulle prøve noget sjovt. Man fik idéen om, at han mente, hvad han sagde, slutter Cecilie.

Samuel er den yngste af de fire kragehanner, men selv om alle fire har deres øjne rettet mod Cecilie V, er hun ikke i tvivl om, at han er hendes favorit.
Samuel er den yngste af de fire kragehanner, men selv om alle fire har deres øjne rettet mod Cecilie V, er hun ikke i tvivl om, at han er hendes favorit.
 Foto: TV 2
Annonce

Sponsoreret indhold