Annonce
Kongelige4 timer siden

Kronprins Christian og prinsesse Isabella lever livet: Og folket elsker dem for det

Bolle-t-shirts og partyprins-liv skræmmer ikke befolkningen væk fra de unge i kongehuset. Snarere tværtimod
Fest du bare videre Isabella - de fleste elsker dig for det!
Fest du bare videre Isabella - de fleste elsker dig for det!
 Foto: Dan Mariegaard
Annonce

LÆS OGSÅ: Hun er mere populær end Frede

Det har været et travlt år for kongehusets unge, men også et år, hvor de for alvor har bevist, at de kan klare presset.

Således scorer kronprins Christian, 20, scorer en solid opbakning på 76 procent i den nye måling af kongehusets popularitet, som DR står bag i samarbejde med Epinion.

Christian indledte året i kampuniform som værnepligtig i Antvorskov og siden som løjtnantselev.

Men selv med uniformen på har der været tid til kærligheden og et nogle gange meget vådt liv blandt andre unge.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-12-22/Skaermbillede-2025-08-04-kl.-10.12.25-1.png
Der er ingen tvivl om, at 20-årige Emma er en, som Christian nyder at tilbringe sin tid sammen med.For anden sommer i træk nød de hinandens selskab på sommerferie i det sydfranske.

SE og HØR afslørede tidligere i år, at han er blevet kæreste med Emma, en tidligere parallelklassekammerat fra Ordrup Gymnasium, og parret har ifølge bladets oplysninger "holdt ilden kørende" siden sommeren 2024.

Det har dog ikke skadet hans image. Tværtimod.

Annonce

Også prinsesse Isabella, 18, er trådt ud af sin barndoms skygge og direkte ind i offentlighedens søgelys.

Målingen viser, at 72 procent er positivt stemte over for prinsessen, og det til trods for, at hun i sommer var midtpunkt i en mindre mediestorm.

Under Smukfest i Skanderborg blev hun fotograferet iført en t-shirt med teksten "Bollede ham i går". En hyldest til rapgruppen Suspekt hvilket flere mente sendte et forkert signal fra en kongelig.

Annonce

Blandt kritikerne var komiker Casper Christensen, som sagde:

- Hvis min datter rendte rundt med sådan en t-shirt, så ville jeg stoppe det. Hvad er det for et signal at sende, at man bare knalder med hvem som helst?

Også den politiske kommentator Jarl Cordua meldte sig i koret:

- Kongehuset skal optræde med stil, elegance, klasse og værdighed.

Annonce

Men Isabella fik omvendt støtte fra en uventet kant, da designer og debattør Jim Lyngvild udtalte:

- Nu går vi forrest med, at prinsesser ikke skal sidde til pynt og drikke te.

Dronning Mary forholdt sig også ærligt til situationen:

- Min første tanke var: ‘Er du helt væk?’ Men lad os nu sige det sådan, at nogle beslutninger er bedre end andre.

Målingen fra Epinion er den første af sin slags, der måler hendes popularitet, og resultatet er klart: Isabella er kommet for at blive. Både med og uden bolle-t-shirt.

Annonce

Sponsoreret indhold