
Kysser med Emma: Kronprins Christian er vild med blond babe

LÆS OGSÅ: Forelsket - hun er med!
Først var han festivalkonge. Så shotskonge. Og nu scorekonge.
Jo, kronprins Christian har bestemt haft en mindeværdig sommer.
Og seneste årsag er den blonde skønhed Emma.
For den unge tronfølger har haft travlt med at kurtisere den jævnaldrende sild – og opvarte hende med masser af hede kys i løbet af sommeren.
20-årige Emma, som til daglig bor kun 2,4 kilometers kørsel fra Amalienborg, har netop holdt ferie med Christian i sydfranske Cannes, hvor deres forhold viste sig at være alt andet end platonisk.

For under turen til Den franske Riviera fløj amorinerne rundt mellem den 19-årige kronprins og Emma, som for ganske nylig fyldte 20 år.
Igen og igen kyssede og krammede de to turtelduer som et bevis på, at Christian er forgabt i den danske dejlighed.
Eftersigende nøjedes hun og Christian ikke med at nyde hinandens selskab i Cannes.

Efter turen til filmbyen skulle de angiveligt være draget videre til eksklusive St. Tropez, hvor de fortsatte med at kissemisse.
Christian og Emma har dog ikke lige lært hinanden at kende.
De gik i parallelklasse på Ordrup Gymnasium, som de begge blev færdige med sidste år.
Og den unge kvinde er allerede kommet helt ind i de royale cirkler.

Således var Emma også med, da prinsesse Isabella inviterede til privat 18-årsfest.
Ifølge SE og HØRs oplysninger er Emma og Isabella dog ikke veninder, så det har formentlig været for at glæde sin storebror, at Bella inviterede storebros flamme med til festen for den absolutte inderkreds.
Hun er da også datter af en velhavende far, der er topdirektør i et stort firma med grene i hele verden.
Selv bor hun i en 97 kvm stor andelslejlighed i København i et kvarter, der er så tilpas stille, at kronprins Christian diskret kan komme og besøge sin amour uden for mange nysgerrige blikke.

Franske fristelser
Da turtelduerne tjekkede ud af Danmark for at begive sig mod de milde, franske himmelstrøg, var det ikke første gang.
Ifølge SE og HØRs oplysninger var de således også sammen i Cannes allerede sidste år.
Dermed tyder meget på, at Emma i et godt stykke tid har haft en helt speciel plads i den unge tronfølgers hjerte.
Og Emma - hun behøver ikke længere at kysse flere frøer for at se, om de forvandler sig til en vaskeægte prins.
Det arbejde har hun allerede gjort og resultatet var hendes helt egen kronprins.
