Kongelige6. august 2025

Prinsesse Isabella spottet på Smukfest: Fester i fræk t-shirt

Prinsesse Isabella har også fundet vej til Bøgeskoven i Skanderborg, og besøget har allerede budt på en fræk t-shirt og dans til Suspekt
Prinsesse Isabella var helt i hopla, da hun hørte Suspekt på Stjernescenen.
Prinsesse Isabella var helt i hopla, da hun hørte Suspekt på Stjernescenen.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Så er han tilbage: Kronprins Christian spottet på Smukfest 2025

Smukfest er kendt for at tiltrække prominente gæster – og i år har endnu en kongelig sluttet sig til festen.

Onsdag aften er prinsesse Isabella således blevet set foran Bøgescenen, hvor hun skrålede med på flere af Suspekts sange.

Den 18-årige prinsesse, som er nummer to i arvefølgen, stod nærmere bestemt og festede i kulissen, og alt tyder på, at hun er stor fan af det danske rapband.

I hvert fald var hun iført en ikonisk Suspekt t-shirt med teksten "Bollede ham i går", da hun stod med veninderne, og der blev også kastet håndtegn til deres frække tekster.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-06/_E9A9969.jpg
Prinsesse Isabella stod ikke blandt det store publikum, men gemte sig i stedet i siden af Stjernescenen.
 Foto: Dan Mariegaard

Prinsesse Isabella er ikke den eneste kongelige gæst, der er ankommet til dette års Smukfest. Hendes storebror kronprins Christian er nemlig også til stede i Bøgeskoven i Skanderborg.

Tidligere på dagen festede han blandt andet løs til det unge hitband Apacha, hvor han sang med på "Smelter under månen" og "En drøm om et menneske".

Om der er flere kongelige gæster i skoven, står endnu ikke klart. Men det er ikke utænkeligt, at kong Frederik også dukker op på festivalen.

Kong Frederik har nemlig besøgt festivalen flere gange, og tager man et kig i kongehusets kalender, er der ingen royale opgaver, der står i vejen for en tur til Skanderborg.

Du kan se alle billederne af prinsesse Isabella i galleriet herunder:

Prinsesse Isabella til Suspekt på Smukfest

Sponsoreret indhold