
Danske Daisy: Sådan kommer du den lille utroskab til livs

En småflirtende besked til en kollega. Et hjerte under eks'ens opslag på Insta. En hyggestund solo med porno.
Det kan være svært at afgøre, om det er små uskyldige handlinger eller eksempler på mikro-utroskab.
Gør julen ekstra luksus i år med Sinfuls Premium kalender
Men ifølge den danske sexolog og parterapeut Daisy Løvendahl er det ikke handlingen i sig selv, men løgnen omkring den, som er problemet.
- Når vi begynder at skjule ting, kan det skabe usikkerhed og afstand. For mange føles det som et lille eller stort brud på tilliden, også selvom der ikke er tale om rigtig utroskab.

Kommunikation
Løvendahl mener således, at vejen frem er via - trommehvirvel - kommunikation:
- Vi er nødt til at tale mere sammen. I mange parforhold tænker vi, at det er underforstået, at vores partner selvfølgelig gør det samme som mig. Vi forventer, at vores partner ikke ser porno længere, holder op med at følge bestemte profiler, stopper hygge-flirten med ekskæresten osv - uden at vi nogensinde har taget en samtale om det.
- Men vi kan ikke gå ud fra, at vores partner tænker ligesom os. Vi er nødt til at tale sammen om, hvad der er okay og hvad der ikke er okay.
En realistisk dildo gør din solosex mere ægte
Hun påpeger, at man nødt til at tale meget mere om hinandens grænser:
- For de er ikke ens. Vores digitale liv og de muligheder, det giver os for at søge ud af parforholdet, gør sådan nogle samtaler mere nødvendige end nogensinde.
For når vi begynder at skjule ting, kan det skabe usikkerhed og afstand, påpeger sexologen. For mange føles det som et lille eller stort brud på tilliden, også selvom der ikke er tale om 'rigtig' utroskab.

Du er nok skyldig i denne form for utroskab
Kontrol
Er denne opmærksomhed på eventuelle tegn på mikro-utroskab ikke snarere udtryk for partnerkontrol?
- De fleste par, jeg møder, hvor der er mikroutroskab mellem dem, handler det om, at der er en part, som ikke kan acceptere de fælles aftaler, men som i stedet for at tage den konflikt siger ja til partnerens grænser uden dog at efterleve dem i praksis, siger Løvendahl.
- Så i min optik er det noget andet end partnerkontrol, som handler om en vedvarende adfærd, hvor den ene partner forsøger at tage magten over den anden. Ofte gennem begrænsning af hvem man må se, overvågning af ens sociale liv, manipulation og i nogle tilfælde direkte trusler om for eksempel vold eller selvskade, siger parterapeuten, der peger på, partnerkontrol ofte viser sig gennem en kontrollerende part, der rationaliserer sin kontrollerende adfærd som 'omsorg,' 'beskyttelse' eller 'bekymring.'
Der er derfor ofte i tilfælde af partnervold en meget skæv magtbalance i parret, hvor den ene hele tiden undskylder sin adfærd og den anden forklarer sine grænseoverskridelser med omsorg.
Gør dette
Følgende er Daisy Løvendahsl råd til, hvordan man som par kan tackle mikro-utroskab:
Tal om jeres grænser: Hvad føles okay, og hvad føles overskridende for jer hver især?
Vær åbne: Hvis du mærker, at din partner er bekymret, så tag det som et signal ikke som et angreb. Husk at hemmeligheder ødelægger kontakten mellem jer.
Se det som et spejl: Ofte peger micro-cheating på et behov for mere nærhed, spænding eller andet. Måske fordi du savner noget i dit liv. Måske fordi du savner noget fra din partner.
Hvis du har lyst til at skjule noget: Så er det ekstra vigtigt at lade være!
Vend jer mod hinanden: Brug det som anledning til at finde nye måder at pleje jeres forhold på.
Stop løgn og pænhed. Det er altid bedre at være ærlig, selvom det kan skabe en konflikt end at holde jer pæne overfor hinanden ved at lyve.
Er total transparens i et forhold virkelig noget at efterstræbe - har vi ikke alle brug for et eget lille space?
- Hvor meget space og hvor meget transparens der er brug for i et forhold, kommer an på det enkelte par. Mange par har forskellige grænser for, hvornår noget er sårende og hvornår noget er okay. Derfor er det vigtigt at finde et fælles ståsted. Ligesom det er vigtigt, at man kan stole på, at den anden står ved de aftaler, man har.
Her er alle de frække danske tilbud til nysgerrige par
Tillid
Løvendahl mener, at tillid er ekstremt vigtigt i et parforhold:
- Derfor er man nødt til som par at finde ud af, hvor grænserne går. Vi kan ikke komme udenom at have den samtale. Ofte er det også en samtale man flere gange må tage, for ønsker og grænser kan ændre sig.
- Det er altid bedre at sige til ens partner, at man har brug for mere space end bare at tage det i hemmelighed, for det er ofte hemmeligheden mere end handlingen, der ødelægger tilliden og derfor forholdet.
Sådan ser mikro-utroskab ud
- At kommunikere med eks’er eller mennesker du potentielt kunne være interesseret i.
- At flirte i beskeder eller på sociale medier uden at partneren ved det.
- At slette chats eller skjule kontakt med en anden.
- At se porno
- At dele tanker og følelser med nogen udenfor forholdet, som egentlig hører hjemme i parforholdet.
- At søge bekræftelse fra andre i stedet for at række ud til partneren.
- At dele billeder af sig selv eller modtage billeder.
- At dele seksuelle tanker eller fantasier med andre uden partnerens vidende.
Lad os tage et klassisk eksempel: Kvinde bryder sig ikke om porno (kvindeundertrykkende, hun føler sig ikke lige lækker som modellerne etc, det er taberagtigt), derfor ‘må’ hendes kæreste ikke se det. Det gør han selvfølgelig alligevel. Det opdager hun (hvilket hun sikkert opdager ved at snage på en grænseløs måde). Han kunne sætte sine klare grænser og sige 'dont fuck with my porn,' men han føler sig udskammet og lover derfor at lade være i fremtiden. Nu holder han det bare ekstra hemmeligt.

Her er de 53 måder din kæreste prøver at skjule sin utroskab
- Ja, det, du beskriver her, er præcis den onde cirkel, som mange par havner i. Ingen vinder på at tjekke ens partners telefon eller lyve om ens forbrug af porno. Der er heller ingen nem løsning for dette par, hvor den ene gerne vil se porno og den anden gerne vil have den anden lader være. De har en fundamental uenighed.
- Det er normalt, at par er uenige om noget - uanset om det er forbrug af porno eller hvor personlige følelser man må dele med en ven. Uenighed er svært, når man står midt i det, men der er også læring i at turde være uenige. Men det vi kan lære om os selv og hinanden, kommer vi aldrig frem til, hvis vi hele tiden går udenom konflikten ved at sige 'ja ja' uden at mene det og så lyve eller kontrollere den anden, siger Daisy Løvendahl.
