Annonce
Kendte10 timer siden

Jakob Engel-Schmidt skal være far igen

Den danske kulturminister Jakob Engel-Schmidt bliver næste år far til endnu en guldklump
Jakob Engel-Schmidt og hustruen Camilla Søe venter deres andet barn.
Jakob Engel-Schmidt og hustruen Camilla Søe venter deres andet barn.
 Foto: Gregers Overvad
Annonce

LÆS OGSÅ: Jakob Engel-Schmidt og Camilla Søe udskyder bryllupsrejsen

Foråret bliver ekstra lykkeligt hjemme hos kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og hans hustru, Camilla Søe.

Det afslører den 41-årige politiker i et opslag, som han mandag morgen har delt på sin Instagram-profil.

"Når der igen kommer blade på træerne, byder vi et lille familiemedlem velkommen. Olivia skal nemlig have en lillesøster til foråret," skriver han og tilføjer:

"Vi kunne ikke være mere glade, og glæder os sådan til at møde hende!"

I opslaget har ministeren også delt et et foto af sig selv og hustruen med et scanningsfoto.

Det er ikke meget mere end halvandet år siden, at Jakob Engel-Schmidt blev far for første gang.

Annonce

Anden søndag i advent 2023 kom datteren Olivia til verden – en oplevelse, der vendte op og ned på livet for kulturministeren.

"Efter sin helt egen tidsplan kom Olivia til verden søndag morgen," skrev han dengang og fortsatte:

"Fødslen var lang, men ikke noget min stærke, seje og udholdende kæreste ikke kunne overkomme. At hjælpe med at tage imod hende og holde hende første gang, er ubetinget det største."

Annonce

Siden har politikeren flere gange løftet sløret for livet som nybagt far – og beskrevet det som alt andet end business as usual.

“Her findes hverken gruppemøder eller mediehåndtering. Her handler hverdagen om bleskift, madning, et kort babybad og søvn. Så forfra igen. Det er både hyggeligt og til tider en smule udfordrende,” fortalte han sidste år, mens familien nød barslen i sommerhuset i Rørvig.

Annonce

Sponsoreret indhold