KendteI går

Jakob Engel-Schmidt og Camilla Søe udskyder bryllupsrejsen

Den danske kulturminister får travlt resten af året, og har derfor bryllupsrejsen til gode
Jacob Engel-Schmidt har indtil videre haft et formidabelt Folkemøde.
Jacob Engel-Schmidt har indtil videre haft et formidabelt Folkemøde.
 Foto: Lars H. Laursen.

LÆS OGSÅ: Ghita Nørby nyder Folkemødet: Ankom i kørestol

Folkemødet er kendt for at blande arbejde og fornøjelse for de danske politikere, der vanen tro møder op til debat og en kold øl.

For kulturminister Jakob Engel-Schmidt er det også tilfældet. Samtidige er demokratifestivalen et kort afbræk for en ellers travl kalender, der ikke efterlader alverdens tid til familielivet.

Ministeren blev gift med Camilla Søe i 2023, men udskød bryllupsfesten i første omgang, da Søe var gravid.

I marts mente de så, at datteren Oliva endelig var gammel nok til at blive passet, så den kunne få én over nakken med venner og familie.

Dog har parret stadig bryllupsrejsen til gode.

Det fortæller Jakob Engel-Schmidt til SE og HØR.

- Jeg ville ønske, jeg havde tid, men Danmark overtager EU-formandskabet lige om lidt, så der er rigtig travlt frem mod jul.

- Men vi skal have nogle gode uger sammen her til sommer og så må vi have den egentlige bryllupsrejse til gode, siger han.

Datteren Olivia bliver ligeledes passet i disse dage, hvor Jakob Engel-Schmidt og Camilla Søe er taget alene afsted til Bornholm.

- Vi har et par dage, hvor min søde svigerfamilie passer lille Olivia. Det er jo helt mærkeligt at være væk fra hende i flere dage, siger kulturministeren.

Det var i 2022, at Jacob Engel-Schmidt og den borgerlige feminist Camilla Søe stod frem som par.

I slutningen af 2023 kunne de så meddele, at datteren Olivia var kommet til verden.

Sponsoreret indhold