Annonce
Kendte16 timer siden

Efter nyt milliardsalg: Erik Damgaard flytter hjem til Danmark

Det bliver i Danmark, at Erik Damgaard i fremtiden skal bruge af den formue, han nu igen for alvor har fået genskabt
Erik Damgaard har sat boligjagten ind i Danmark, og fra årsskiftet vender han efter planen hjem.
Erik Damgaard har sat boligjagten ind i Danmark, og fra årsskiftet vender han efter planen hjem.
 Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Erik Damgaard gør det igen: Sælger firma for milliardbeløb

Erik Damgaard har fået genskabt formuen - og pengene skal bruges hjemme i Danmark.

I et interview med Berlingske fortæller it-iværksætteren, at han fra årsskiftet flytter hjem.

- Familien glæder sig over, at jeg kommer hjem. Jeg har også fået to børnebørn, så der er mange ting, der gør, at det er et meget godt tidspunkt at flytte hjem igen, siger han.

Nyheden kommer efter, at Erik Damgaard netop har solgt aktiemajoriteten i it-virksomheden Uniconta, som leverer regnskabssoftware, til den tyske kapitalfond Bregal.

Ifølge Børsen bliver firmaet værdisat til mellem 1,8 og 1,9 milliarder kroner - og hvis det passer, betyder det, at Erik Damgaard får omkring en halv milliard kroner i forbindelse med salget af selskabet, som han fortsat ejer 30 procent af.

Annonce

Flyttede efter nedtur

Erik Damgaard forlod ellers Danmark i 2013, efter han gik konkurs med sit investeringsfirma og i den forbindelse mistede det meste af sin formue.

Formuen havde han især skabt via salget af Damgaard Data, som han i 80'erne stiftede med sin bror, Preben. Dét selskab blev først børsnoteret og endte med at blive købt af Microsoft i 2002 for 11 milliarder kroner.

Annonce

I den brede offentlighed blev Erik Damgaard efterfølgende især kendt for forholdet til Anni Fønsby, som han mødte i 2007.

Parret blev hurtigt en fast del af diverse medier, ligesom man også kunne følge dem på tv. I starten af 2009 blev de gift, men allerede få måneder senere sluttede ægteskabet.

Siden fandt han sammen med Renata og slog sig ned i hendes hjemland, Brasilien, ligesom han ifølge Berlingske efterfølgende slog sig ned på den spanske solkyst i Benahavís.

Annonce

Men nu går turen altså inden længe hjem til Danmark, hvor han har taget kontakt til flere ejendomsmæglere, der skal hjælpe ham med at komme tilbage på det danske boligmarked.

Annonce

Sponsoreret indhold